Search
Generic filters

Anmeldelse : The Irishman

Scorseses mesterlige mafiaepos

Med The Irishman giver mesterinstruktøren Martin Scorsese os en af sine bedste film i flere årtier – en episk øjeblikkelig klassiker.

Karakter
Drama
The Irishman

Det er noget tid siden, Netflix-film var synonyme med B-skuespillere og -instruktører plus små budgetter. Efter at Paramount takkede nej til Martin Scorseses The Irishman, var Netflix’ Ted Sarandos ikke sen til at smide 140 millioner dollars på bordet – og tak for det!

Lad bare de forældede filmstudier og biograferne tage sig af remakes, reboots af filmserier og endeløse CGI-superheltefilm, så kan streaming-giganterne fokusere på “snævre” dramakunstværker som Roma, The Crown og The Irishman.

Sand (?) historie

77-årige Martin Scorseses fantastiske mafia-epos handler om det tvivlsomme partnerskab mellem fagforeninger, politikere og mafia på USA’s østkyst i 1960’erne og 70’erne. I denne brydningstid opstår der et hårrejsende kompagniskab, som kulminerer i en af USA’s mest omtalte uløste mordsager: Henrettelsen af den legendariske fagforeningsboss Jimmy Hoffa (Pacino).

Filmen er baseret på biografien I Heard You Paint Houses af Charles Brandt. Brandt fik den virkelige hitman Frank Sheeran (1920-2003) til at åbne op om sit liv og levned, da han som gammel sad på plejehjem. En kræftsyg og tilsyneladende angrende synder tilstår i bogen hele 25-30 drab. Regelrette henrettelser på vegne af mafiaen – og Jimmy Hoffa!

Det skal siges, at Sheeran hverken blev dømt eller tiltalt for nogen af drabene, og at andre kilder modsiger hans version af begivenhederne.

I filmen vender Frank “The Irishman” Sheeran (Robert De Niro i sin niende Scorsese-film!) mentalt skamskudt tilbage fra 2. Verdenskrigs blodbad i Europa. Desillusioneret og mentalt medtaget af de endeløse, meningsløse drab får han et job som lastbilchauffør i Philadelphia og begynder hurtigt at supplere indtægterne ved at sælge ud af lasten.

Det ene leder til det andet, Sheeran bliver introduceret for mafiabossen Russell Bufalino (Pesci), og derefter går det hurtigt ned ad bakke i et moralsk fordærv a la Dante’s Inferno.

Al Pacino (Foto: Netflix)

Sidste nat med (mafia-)kliken

På mange måder kan The Irishman ses som en efterfølger til Scorseses klassikere Goodfellas (1990) og Casino (1995), der begge er baseret på virkelige historier om mafiaens nådesløse kamp om magt og indflydelse og dens endeløse pengebegær. Her bliver kliken fra disse film stort set genforenet.

Både De Niro og Pesci havde hovedroller i de to mafiafilm, men det er andre sider af mafiaen, vi bliver præsenteret for i The Irishman. I Goodfellas mødte vi en ung Ray Liotta, der drømte om at blive gangster, mens Casino fokuserede på mafiaens greb om underholdningsindustrien. Begge film havde masser af eksplicit vold og var næsten voldsforherligende i deres stilistiske udtryk.

I The Irishman er De Niro ikke ude efter vold, et glamourøst gangsterliv eller action. Han er bare en meget pragmatisk mand på jagt efter en måde at forsørge sin voksende familie på. Men samtidig er han så følelsesmæssigt afstumpet, at volden ikke anfægter ham nævneværdigt. Desuden er Frank blind for, hvordan hans gerninger ændrer hans families syn på ham.

Sheeran er som en maskine, der koldt og roligt udfører mafiabossernes beskidte ordrer uden at stille spørgsmål og heller ikke føler anger eller empati med ofrene. Al romantisering af mafiaen er befriende fraværende. I stedet får vi korte stop i filmen, hvor Scorsese neutralt forklarer, hvor skidt det gik de implicerede. For at sige det på den måde, så var det de færreste, der sov stille ind på et plejehjem i en alder af 85 år …

Volden er bestemt til stede i The Irishman, men den er hurtigt overstået, kold og beregnet, som et nødvendigt onde. Når Sheeran på sit dødsleje ser, at han har mistet sin familie på grund af sit tvivlsomme “arbejde”, kommer en form for anger og eftertanke snigende ind over den tidligere så nyttige håndlanger.

Teknologisk kvantespring

De senere år har vi set flere film, hvor skuespillere har skildret versioner af personer som både 60- og 30-årige, f.eks. Michael Douglas i Ant-Man (vi måtte bare have denne reference med pga. Scorseses store “kærlighed” til superheltefilm!).

Men hvor andre film har givet os enkeltscener med foryngede skuespillere, får vi her over to timer med De Niro og kompagni som op til 50 år yngre versioner af dem selv, og det fungerer overraskende godt.

Teknologien er dog ikke helt perfekt endnu. Der er stadig noget, der skurrer ved den yngre De Niros ansigt, som om han har fået en lidt for stram ansigtsløftning, men man vænner sig til det. Alternativet (og langt billigere) ville være at caste yngre skuespillere til de tidligste scener. Vi foretrækker dog en lidt mærkelig De Niro i topform frem for en middelmådig yndling.

Robert De Niro og Joe Pesci (Foto: Netflix)

Pesci stjæler showet

Scorsese brugte efter sigende hele 50 forsøg på at overtale den pensionerede Joe Pesci, før sidstnævnte sagde ja til rollen som den psykopatiske mafiaboss. Heldigvis, for i The Irishman leverer Pesci intet mindre end en soleklar Oscar-præstation. Hvem ville have troet det om den irriterende speed-snakker fra Dødbringende våben II?

Hvor Al Pacino har en tendens til at overspille og gentage sig selv, overrasker Pesci med en subtil fortolkning af en af de mest hensynsløse kriminelle i USA’s historie. Mild og rund af fremtoning, men samtidig – med et minimum af mimik – hjerteskærende brutal og hensynsløs; uden at få sine egne hænder beskidte. En mand uden antydning af empati.

Den eneste, der kan se hans virkelige jeg, er Sheenans datter Peggy – glimrende portrætteret af Lucy Gallina og Anna Paquin – der fremstår som filmens moralske kompas.

Vi er efterhånden blevet trætte af alle de middelmådige komedier, som De Niro har sagt ja til de senere år, men i The Irishman er han igen i sit es. Han får den komplekse karakter frem på elegant og effektiv vis, og samspillet med Pacino og Pesci, hvor han konstant er underdog, er en nydelse i sig selv. Stærke biroller serveres af Harvey Keitel, Ray Romano og Bobby Cannavale samt Little Steven i en cameo.

(Foto: Netflix)

Årets bedste film

Tre en halv time varer herligheden, og den virker ikke et minut for lang. Martin Scorsese giver sig god tid til at bygge de komplekse karakterer op med deres forhistorier, familieliv, kynisme, æreskodeks og samfundssyn. Scorsese tager os med hele vejen. Volden og ugerningerne glorificeres ikke; han beskriver dem bare køligt i et forsøg på at forstå disse mænd, deres motiver og ikke mindst den tid, de opererer i.

Vi kan ikke forestille os andre instruktører, der kunne have mestret dette materiale så tilfredsstillende. Scorsese er en klassisk filminstruktør i ordets egentlige forstand, der lykkes bedst, når han fortæller store, episke historier om mennesker, der lever på kanten; helst strukket ud over en længere periode.

I typisk stil leverer han et tilbagetrukket foto uden de store fagter, hvor vi nærmest bliver en flue på væggen; akkompagneret af fremragende klipning og en dramaturgisk opbygning, der får tiden til at suse af sted.

Ved at trække de store linjer op giver Scorsese os et unikt indblik i en fordærvet verden med dens sammensurium af sorte penge, mafia, korrupte fagforeninger, lyssky underholdningsindustri og politikere, der lukker øjnene for, hvor kampagnemidlerne kommer fra. Det hele subtilt og fascinerende fortalt med store skuespillere i deres livs form. Vi kommer desværre nok ikke til at opleve dette stjernegalleri i samme film igen. Seks klare stjerner!

The Irishman har premiere i udvalgte biografer den 22. november og kan streames på Netflix fra den 27. november. Anbefales på det store lærred!

Fakta

  • Netflix
  • Release: 27/11 2019
  • Instruktion: Martin Scorsese
  • Med: Robert De Niro, Joe Pesci, Al Pacino, Jesse Plemons, Anna Paquin, Harvey Keitel, Bobby Cannavale, Ray Romano, Steven Van Zandt
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 3:29 timer
  • Karakter: 6

IMDB Rating

Summary:
forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Klassisk Star Wars

Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.

Superunderholdende superhelte

Vi troede, at vi var blevet trætte af superheltefilm, men Avengers 3 viser, at der stadig er slagkraft i genren.

Spektakulær afslutning

Alle kræfter forenes, når vores helte én gang for alle skal sætte en stopper for ondskaben i en actionfyldt film krydret med gode karakterer og følelser.

Magi i Dødsriget

En af de smukkeste film nogensinde!

Usædvanlig charmerende

Efter gigantsuccesen med relanceringen af klassikeren Skønheden og Uhyret i 3D i biografen sidste år gentog Disney for nylig succesen med en af de største moderne klassikere, den usædvanlig charmerende animationsfilm Find Nemo.
For længe siden i en medieverden langt, langt fra vores så et rum-eventyr dagens lys, men 22 år senere bristede boblen. Kan vor tids “sci-fi troldmand” J.J. Abrams puste nyt liv i Star Wars-universet?

Følelsesladet og morsomt mesterværk

Med Inderst inde konsoliderer Pixar sig som den bedste og mest innovative aktør på det blomstrende animationsmarked.

Puster nyt, magisk liv i eventyret

Disney er begyndt at filmatisere deres største animationssucceser, og live-versionen af Askepot er et pletskud af en eventyrfilm.

Dyredokumentar med dubbing

Disneys genindspilning af Løvernes konge er en blandet oplevelse. Vi har aldrig set bedre, mere naturtro animation, men teknologien står i vejen for det følelsesmæssige.

Top popcorn-underholdning

Tidernes mest omtalte 3D-film, som nærmest ene og alene genindførte formatet i biografen, udkom på BD for to et halvt år siden – i 2D! På grund af en eksklusiv aftale med Panasonic har den gemene hob måttet vente indtil nu, før de kunne nyde den fuldt ud på deres eget 3D-tv.

Elefantastisk!

Live-versionen af Dumbo fornyer klassikeren, men slår dog ikke originalen.

Arv og miljø i eventyrland

En af Disneys mest mindeværdige skurke, Malavia fra Tornerose, får lov til at fortælle sin grumme historie.

Flot, men konventionelt fra Disney

Visuelt er Vaiana en af Disneys lækreste film, men historien er langtfra lige så spektakulær.

Superhelt med politisk brod

Panteren viser kløer over for samfundets undertrykkelse i et visuelt festfyrværkeri af en film.

Rosekrigen

I den tredje film om den gemytlige Captain America og hans brogede vennekreds er det indre splid og moralske dilemmaer, der er i centrum. Underholdende, men langtrukket.

Sololøb fra Han Solo

En godkendt udmøntning af Han Solos oprindelse.

You go girl!

Heftige Brie Larson sparker røv som hårdtslående superhelt med atomkræfter.

Sarkastiske superhelte

Ironi og sarkasme går som en rød tråd gennem vores tredje møde med tordenguden – og det virker.

Morsom myremand

Film om diverse superhelte er nærmest blevet hverdagskost for filmpublikummet de seneste år. Alligevel er Ant-Man et frisk tilskud til genren, som formår at balancere humor og action på tilfredsstillende vis.

Meget letbenede superhelte

Småkryb som superhelte kan være sjovt, men Ant-Man 2 er lidt for meget en letvægter.

Star Wars go home!

Med Guardians of the Galaxy tager Marvel brodden af den pompøse sci-fi-genre én gang for alle, og det sker med humor, action – og med bravur.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Marvel imponerer igen

Kaptajnen er tilbage – og han er vred! Marvel giver os endnu en mastodontisk film med stor underholdningsværdi.

Holder dampen oppe

De Utrolige 2 tager tråden op fra den første film. Stadig solid underholdning, men afgjort ikke nyskabende.

Charmerende gensyn

Find Nemo er en af de bedste animationsfilm nogensinde, og dermed har fortsættelsen ekstra stor faldhøjde.

    Læs også

    Den legendariske, iskolde søster Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme for en usædvanlig vellykket TV-serie.
    Med deres første originale serie puster Disney nyt, men samtidig klassisk liv i Star Wars-sagaen.
    I et ellers gennemsnitligt drama om at rejse sig efter en familietragedie og derpå følgende alkoholisme leverer Ben Affleck den ægte vare.
    September byder på kortere dage og mørkere nætter. Perfekt til lange, lade aftener foran TV’et.
    Hilary Swank leder en international besætning med kurs mod Mars, men både ekspeditionen og familien derhjemme oplever grus i maskineriet.
    Christopher Nolans nye film er en herlig, til tider absurd blanding af James Bond, sci-fi og dommedagsprofeti.
    I et konservativt TV-miljø gennemsyret af mandschauvinisme og sexchikane slår kvinderne igen.
    Amerikanerne prøver at genskabe magien fra Braveheart, men ender med en maveplasker.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.