Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Gunman

Blu-ray anmeldelse

Fortidens synder indhenter den tidligere snigskytte Sean Penn, og denne gang er overmagten formidabel.

Publiceret 18/08/2015 - 15:28
The Gunman
Tor Aavatsmark

At det er instruktøren af Taken, Pierre Morel, der har instrueret The Gunman, ser vi hurtigt tydelige tegn på. Her er de samme hurtige actionscener, samme krydsklipning, massive brug af håndholdt kamera, smalle gyder og mange nærkampe – og det virker (også denne gang). Historien om lejesoldaterne, som gjorde alt for penge, og som mange år efter tages af dage én efter én, er intens og medrivende, men ikke særlig original eller nyskabende.

I Congo befinder Sean Penn sig pludselig i en situation, hvor han jagtes af en organisation med uanede ressourcer og ikke kan stole på nogen. Samtidig kommer hans store kærlighed pludselig ind i hans liv igen. Et tilfælde?

C005R0WK

The Gunman trækker tydelige veksler på såvel Bourne-filmene som Blood Diamonds og The Constant Gardener, og er ikke ligefrem nyskabende, ligesom den heller ikke byder på de store overraskelser. Udnyttelsen af ulandenes ressourcer forbliver en kulisse for spillet omkring Penn og hans blodige fortid.

Filmens store styrke er det intense skuespil fra Sean Penn (der får mange muligheder for at fremvise sin nytrænede muskuløse krop) samt den vedholdende spændingsnerve. Til gengæld er Javier Bardems ekstremt karikerede skurk en af filmens største svagheder, ligesom den også er for lang. Vi strækker os til fire tynde stjerner.

TA3A5404.CR2 TA3A3896.CR2 TA3A3152.CR2 TA3A3125.CR2
<
>

Et heftigt og effektivt surround-spor hjælper intensiteten i vejret, og billedkvaliteten er også imponerende. Intet bonusmateriale.

Karakter
The Gunman

Fakta:

  • Release: 20. juli 2015
  • Instruktion: Pierre Morel
  • Med: Sean Penn, Idris Elba, Jasmine Trinca, Javier Bardem, Ray Winstone, Mark Rylance
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 01:55 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top