Anmeldelse: The Diplomat, sæson 3

Power-parret Kate og Hal Wyler fortsætter med at navigere sig ind i verdens diplomatiske og politiske elitekredse. Mens parret udtænker deres egen fremtid, dukker spøgelser fra fortiden op og skaber en storm i forholdet mellem Storbritannien og USA.

The Diplomat er noget så usædvanligt som en drivende, velfortalt, aktuel politisk thriller, krydret med menneskeligt drama, personlige konflikter og parproblemer.

I spidsen for det hele står de fremragende skuespillere Keri Russell (The Americans), som spiller USA’s ambassadør i Storbritannien, og hendes løse kanon af en mand, eksambassadør Hal Wyler (Rufus Sewell). Et herligt par, som elsker at foragte hinanden.

 

Inspireret af virkeligheden

Seriens skaber/forfatter Deborah Kahn er til en vis grad inspireret af virkelige begivenheder med kaos i Det Hvide Hus og krigen i Ukraine som baggrund – men hverken den nuværende fascist bag The Resolute Desk eller despoten i Kreml er skuespillere i serien; ekspræsident Rayburn har dog nogle tydelige ligheder med Biden.

Da vi forlod dem i den dramatiske sæsonfinale, kom Secret Service farende mod vicepræsident Grace Penn (Allison Janney, The West Wing) – præsident Rayburn var faldet død om af et hjerteanfald – efter en ophedet telefonsamtale med ingen ringere end Hal Wyler…

Resultatet er, at Penn, den korrupte vicepræsident, som Rayburn var ved at afsætte, bliver præsident, og Kate Wylers politiske fremtid bliver omrokeret. Wylers arbejder nu hårdt på at positionere Kate som den næste vicepræsident.

Intenst thrillerdrama

Endnu en gang har Kahn skrevet en intens politisk thriller, smukt krydret med personlige intriger, magtkampe, begær, bedrag og virkelige mennesker med ægte styrker og svagheder. I denne omgang kastes “the special relationship” mellem briterne og amerikanerne ud i ukendt farvand og destabiliserer hele den atlantiske alliance.

I baggrunden truer utro britiske tjenere, russiske lejesoldater (tænk: Prigozhin) og et britisk hangarskib på havets bund. Hvem trak egentlig i trådene, da krydseren HMS Courageous blev bombet, og 41 britiske søfolk mistede livet?

Kardinalsynden for enhver serie, der når slutningen af sin “holdbarhed”, er, at den ikke formår at forny sig, enten ved at historien går i ring og/eller ved at plottet “stivner” med de samme gamle karakterer. I den vanskelige tredje sæson skaber Kahn en ny dynamik ved at vende rollerne på hovedet: Pludselig har Hal adgang til de inderste kamre i Det Hvide Hus, mens Kate må finde sig til rette i rollen som andenviolin.

Ind på banen træder også to nye magtfulde mænd, nemlig Todd Penn (Bradley Whitford, The Handmaid’s Tale), præsidentens forsmåede “førstemand”, og MI6-agenten Callum Ellis (Aidan Turner). Ellis og Kate kommer hurtigt godt ud af det med hinanden og skaber yderligere gnidninger i det wylerske forhold. I mellemtiden kæmper både Eidra og Stuart med deres ( forhenværende?) forhold, deres motivation for at tjene regeringen og en internet-efterforskning, der truer deres job.

Dialogen forbliver intelligent, legende fræk og let satirisk, perfektioneret af en hensynsløs Sewell og en stadig mere frustreret Russell. De er absolut seriens centrale aktører og bærer dramaet på deres skuldre – samspillet mellem dem gnistrer, og deres fælles fortid bæres som en tung sæk på deres ryg; i en cocktail af dyb respekt og ubehag.

Der leges med gammeldags kønsroller, arrogante, opblæste briter (som ikke har indset, at imperiets tid som magtfaktor er forbi), kyniske spindoktorer og pragmatiske, hårdtarbejdende diplomater. Alt sammen set gennem øjnene på et ægtepar, der har været i gamet så længe, at de har ”set det hele”. Personerne er ikke særlig selvhøjtidelige, og manuskriptforfatterne har krydret historien med lidt åbenlyse kulturelle forskelle mellem burgerspisende amerikanere og snobbede briter.

Konstrueret?

Den noget konstruerede konflikt mellem Storbritannien og USA i denne omgang tipper desværre til sidst over i det lidt konspiratoriske, og Kahn kæmper for at bevare troværdigheden i især de sidste to afsnit.

Især Trowbridge (Rory Kinnear), en voldsomt fornærmet britisk premierminister, opfører sig lidt for outreret. Der er faktisk grænser for, hvor “spektakulært” og chokerende man kan gøre magtspillet på dette niveau. Og Kates irriterende vaklen matcher ikke helt karakteren.

Men indtil da er det en meget stærk sæson, der suger os ind i handlingen, formår at overraske os og tager os med på de fascinerende karakterers spændende rejse ind i topdiplomatiets beskidte underverden. Et vanedannende, underholdende plot sikrer 5 stjerner.

Anmeldelsen er baseret på alle sæsonens otte afsnit, som alle vil være tilgængelige (på Netflix) den 16. oktober.