Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Anmeldelse: The Danish Girl

Tidlig transkønnet

Tidsrigtigt historisk drama tager dagsaktuel tematik op.

Publiceret 16/07/2016 - 14:22
The Danish Girl
Tor Aavatsmark

Med The Danish Girl giver instruktør Tom Hooper os et indblik i de enorme udfordringer, som transseksuelle stod over for i Europa for et lille århundrede siden. Filmen er baseret på den sande historie om malerparret Einar (Redmayne) og Gerda Wegener (Vikander), som vi møder i København efter 14 års ægteskab. Einar er en af Danmarks mest berømte landskabsmalere, mens Gerda kæmper for at slå igennem som portrætmaler.

Det, der begynder som en leg, med at Einar klæder sig ud i dametøj som model for Gerda, udvikler sig til en livskrise, hvor han efterhånden indser, at han er en kvinde fanget i en mands krop. Hvis transseksuelle har det svært i vor tid, er der intet imod de fordomme, den uvidenhed og den afsky, de blev mødt med sidst i 1920’erne.

Eddie Redmayne – der i forvejen har et lidt androgynt udseende – yder en formidabel præstation som manden, der længe forsøger at undertrykke sine dybeste følelser, men det er svenske Alicia Vikander som hans kone (en velfortjent Oscar-vinder), der imponerer mest. Vikander formidler ubesværet det enorme spænd af følelser, hun gennemgår, og det på en så subtil og ægte måde, at vi bare må tage hatten af. Afgjort en af nutidens dygtigste og mest lovende karakterskuespillere!

Og der er skuespillerne, der bærer filmen, for selve historien mangler lidt dramatiske højdepunkter og indimellem også noget engagement. Men The Danish Girl kæmper sig alligevel op på fem stjerner på grund af det imponerende skuespil.

Den danske piken_6 A159_C003_0310GS A171_C001_03123F B115_C002_0304UA A122_C001_0304FP
<
>
The Danish Girl

Strålende billedkvalitet og et meget vellykket surround-spor (dts-MA 5.1) præger Blu-ray-udgivelsen. På bonusfronten bliver vi desværre spist af med en sølle bag-om-filmen på 11 minutter.

Karakter
The Danish Girl

Fakta:

  • Release: 24. juni 2016
  • Instruktion: Tom Hooper
  • Med: Alicia Vikander, Eddie Redmayne, Amber Heard, Ben Whishaw, Sebastian Koch, Matthias Schoenaerts
  • Genre: Drama
  • Land: UK
  • År: 2015
  • Tid: 01:59 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top