annonce

Anmeldelse:
The Commuter

Konstrueret togdrama

Hvor mange gange er Liam Neeson nødt til at redde sin familie? Lidt for mange gange, synes vi.

(Foto: SF)
annonce

Der er relativt stor fare for, at en skuespiller bliver sat i bås. Efter at irske Liam Neeson spillede med i den ene store dramaproduktion efter den anden, fik han efter succesen med Taken pludselig en ny karriere som aldrende actionhelt. En genre, han nærmest har siddet fast i siden.

Bevares, vi er ofte blevet godt underholdt af Neeson som solid actionhelt; den stabile, men hårdtslående manden-på-gaden, der bliver skubbet ud over kanten, hvis nogen truer hans familie. Efter tre omgange af Taken tog han søreme en tur op i 38.000 fods højde for også at rydde op dér (Non-Stop). Skal han følge i John Candys fodspor (Planes, Trains & Automobiles), får vi ham vel at se i en bil i den næste film …

Ekspolitimanden Michael (Neeson) har i ti år arbejdet som forsikringsmægler i et stort firma på Manhattan. Efter en nedskæringsrunde bliver han uventet fyret, og samme dag møder han en mystisk kvinde (Farmiga) i pendlertoget hjem til forstaden. Hun tilbyder ham 100.000 dollars, hvis han finder en ukendt person på toget og mærker vedkommendes bagage. Underligt nok påtager han sig opgaven, men forventningerne øges hurtigt, og presset eskalerer.

For Michael må i ren Agatha Christie-stil eliminere sig frem til, hvem der kan være den person, de jagter. Næsten hele filmen foregår i de overdrevet slidte togvogne, hvor han stilles over for moralske dilemmaer og efterhånden bliver lige så mørbanket som John McClane i Die Hard 2.

(Foto: SF)

Desværre er både historien og udførelsen for kunstig og konstrueret. Vi tror simpelthen ikke på handlingen og heller ikke på de søgte personer og de “finurlige” vildledende spor. Især slutningen er kritisk dårlig og hænger overhovedet ikke sammen. Stærkt i tvivl strækker vi os til tre svage stjerner. Se hellere Runaway Train eller Speed.

Billedkvaliteten er overraskende mat, grovkornet og præget af støj. Lydsporet (Dolby Atmos) imponerer derimod.

annonce
<
>
(Foto: SF)
annonce

Release: 24. maj 2018 Instruktion: Jaume Collet-Serra

Med: Liam Neeson, Vera Farmiga, Patrick Wilson, Sam Neill, Jonathan Banks, Elizabeth McGovern

Genre: Action Land: USA År: 2018 Tid: 1:45 timer

FILM: 3

Lyd: 5

Billede: 4

Ekstra: 1


Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Thor knuser jættekranier

Netflix’ første norske serie giver os et originalt og moderne twist på den nordiske mytologi.

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Johansson og Driver imponerer

Scarlett Johansson og Adam Driver giver alt i en oprivende skilsmissefilm, som kun amerikanerne kan gøre det.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.