Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: St. Vincent

Blu-ray anmeldelse

Bill Murray gør, hvad han gør allerbedst, og løfter Theodore Melfis debutfilm til et niveau langt over den middelmådige produktion, den kunne være endt som. St. Vincent overrasker ikke, men efterlader dig med et smil på læben.

Publiceret 23/09/2015 - 06:34
St. Vincent
Lorentz Celo

Vincent (Murray) er en ældre, arbejdsløs Vietnam-veteran, der mere eller mindre bruger sit liv på at drikke, spille på heste og besøge stripklubber. Sidstnævnte er også for at pleje en slags forhold til den gravide stripper Daka (Watts). Men Vincents hverdag ændret sig radikalt, da en nylig fraskilt og hårdtarbejdende mor (McCarthy) flytter ind ved siden af sammen med sin 12-årige søn Oliver (Lieberher).

St. Vincent er som udgangspunkt ikke nogen opsigtsvækkende film, og den følger en velkendt opskrift om antihelten, der bliver et bedre menneske ved nærmere eftersyn. Alligevel har filmen så meget kvalitet, at den skiller sig positivt ud.

Et stærkt og originalt manuskript er et vigtigt element, men det er skuespillet, der gør udslaget. Bill Murray er i storform og brillerer som den hedonistiske Vincent. Desuden har han et rigtig godt samspil med bl.a. Jaeden Lieberher og Naomi Watts. St. Vincent er kort og godt en særdeles charmerende lille film, der fortjent har høstet mange publikumspriser. Fem stjerner.

St. Vincent_6 ST. VINCENT ST. VINCENT ST. VINCENT ST. VINCENT
<
>

Udgivelsen på Blu-ray er bestemt godkendt. Ekstramaterialet består af nogle udeladte scener og en underholdende Q&A fra filmfestivalen i Toronto. Desuden er både lyd og billede beundringsværdigt og næsten til topkarakter.

Karakter
St. Vincent

Fakta:

  • Release: 7. september 2015
  • Instruktion: Theodore Melfi
  • Med: Bill Murray, Melissa McCarthy, Naomi Watts, Chris O’Dowd, Terrence Howard, Jaeden Lieberher, Kimberly Quinn
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:42 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top