Da den aldrende westernforfatter Monte Wildhorn flytter ind i et idyllisk nabolag sommeren over, er han en bitter drukkenbolt med skriveblokering og social angst. Det eneste selskab, han trives med, er værtens køter, som ikke kan tage imod en eneste kommando, men heller ikke siger ham imod. Nabohuset er fuld af det modsatte køn: En noget bitter nyskilt alenemor og hendes tre døtre, og en af døtrene, Finnegan, vinder hurtigt Montes tillid.
Sommeren i Belle Isle (The Magic of Belle Isle) bærer lidt for meget præg af at være “bare” endnu-en-dag-på-kontoret for drevne Rob Reiner; det her kan han i søvne, og filmen har fin tematik, nydeligt billede og godt skuespil, men en lidt for slap dramaturgi og et for idyllisk og konstrueret miljø. Det hele er flot, nydeligt og rørende, men vi kan ikke helt sluge denne nærmest fejlfrie verden.
Udmærket skuespil af Freeman, og endnu mere imponerende af filmens unge skuespillerinde Emma Fuhrmann. Vi spår hende en lysende fremtid. Udfaldet af historien vil ikke overraske mange, men en feelgood-film er det blevet, om end lidt for sukkersød og sat i en kunstig “perfekt” verden. Vi lod os charmere til fire stjerner.
Absolut nydelig billedkvalitet, hvor vi kan se hver pore i Freemans aldrende ansigt, med perfekt farvegengivelse samt et rigtig godt lydspor. Absolut intet bonusmateriale.
