Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Sex Tape

Blu-ray

Sjovt udgangspunkt lider under svag udførelse og tamme klicheer.

Publiceret 21/03/2015 - 00:01
Sex Tape
Tor Aavatsmark

Annie (Diaz) og Jay (Segel) er i midten/slutningen af trediverne, og den hede, intense og spontane sex er druknet i et hav af arbejde, logistik og bleskift.

 

 

Annie lever af sin udleverende Mommy-blog, der er ved at blive købt af et stort distributionsselskab, og det skal fejres. Børnene sendes hjem til mormor, og Annie ifører sig sit mest sexede outfit og overrasker husbonden. Men en endnu større overraskelse er, at de ikke kan finde gnisten. For at sparke liv i sexlysten begynder de at vælte tequila i sig og beslutter at lave en sexfilm – kun til eget brug, selvfølgelig …

Hvordan det ender, er ikke svært at forudse, for selvfølgelig havner deres private sexfilm i netskyen, og så er helvede løs. Resten af filmen går stort set med desperate og håbløse forsøg på skadesbegrænsning. Uden at potensen stiger hos seerne af den grund.

Både Diaz og Segel er drevne udi komediegenren (Diaz med Vild med Mary som et højdepunkt) og giver gode, men lidt for overdrevede fortolkninger af det frustrerede og efterhånden desperate par. Problemet er filmens manuskript, der ud over at være forudsigeligt indeholder alt for mange tåbelige klicheer og trættende jokes. Filmens højdepunkt er absolut besøget hos en herligt karikeret Rob Lowe (der jo ikke er uvant med private sexfilm på afveje).

Mere crazy humor, mindre forudsigelighed og færre overtydelige platheder kunne have gjort Sex Tape til en rigtig fornøjelig film. Tre slappe stjerner.

Billedkvaliteten er – ligesom filmen – svingende med ujævnt sortniveau og farvemætning, men lydsporet (dts-MA 5.1) er godt. Bonusmaterialet byder på enkelte udeladte scener, bloopers og tre korte minidokumentarer.

 

$RRAC3D3 $R5XMKON $RXF3PDD $R83UNFR $RQN3YEZ
<
>
Karakter
Sex Tape

Fakta:

  • Release: 9. februar 2015
  • Instruktion: Jake Kasdan
  • Originaltitel: -
  • Med: Cameron Diaz, Jason Segel, Rob Lowe, Rob Corddry, Ellie Kemper, Harrison Holzer
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:34 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top