Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Roots

HBO

History Channel står bag genindspilningen af den klassiske tv-serie Rødder fra 1977, som tryllebandt publikum over hele verden. Den nye version kører det tunge skyts i stilling og er både imponerende og medrivende, men det kunne have været gjort bedre.

Publiceret 13/07/2016 - 13:39
Roots
Lorentz Celo

Tv-serien Rødder (1977) har en solid position i den amerikansk kulturarv, og både serien og bogen bag bruges fortsat som referencepunkt i historisk sammenhæng. Historien om slaven Kunta Kinte og hans familie vil altid være en vigtig påmindelse om USA’s mørke fortid, og derfor er det på sin plads med en ny version til kommende generationer.

https://www.youtube.com/watch?v=0XJFLEHZKfo

Den nye serie begynder i Gambia i Vestafrika i anden halvdel af 1700-tallet, hvor vi lærer den unge Kunta Kinte (Kirby) fra mandinka-stammen at kende. Kunta drømmer om lærdom og familie, men ender med at blive solgt som slave til briterne af en rivaliserende stamme i området. Han havner på et skib til USA og blive købt af en plantageejer fra Virginia. Herfra følger vi Kunta Kinte og andre slavers ulidelige tilværelse gennem flere generationer, frem mod den amerikanske borgerkrig hundrede år senere.

Den grusomme behandling af afrikanske slaver har været genstand for en lang række bøger og film i nyere tid. Tv-serien Rødder fra 1977 var en af de allervigtigste og satte en standard for andre produktioner i genren.

Genindspilning af serien er blevet en både seværdig og rystende påmindelse om et af de mørkeste kapitler i USA’s historie. Roots er en klassisk, konventionel og plotdrevet historie med effektive virkemidler, som gør indtryk. Skuespillet er generelt rigtig godt, og især Malachi Kirby og Forest Whitaker leverer store præstationer.

Men serien lider også under de lidt for mange personer, der kommer og går, hvilket går ud over kontinuiteten og vores forhold til fortællingen. Der springes ofte mange år frem i tiden, uden at vi lærer store dele af persongalleriet ordentligt at kende.

Alligevel gør serien stærkt indtryk, og det er svært ikke at blive berørt af den grusomme handling. Mange enkeltscener er strålende, selv om de kan virke lidt klichéfyldte, men desværre er alle scener ikke lige godt gennemført. Man får indtryk af, at det er gået lidt hurtigt under indspilningen – eller klipningen – og man føler, at serien mangler nogle filmiske kvaliteter.

Roots Roots Roots Roots Roots Roots Roots Roots
<
>
Roots

Alt i alt er Roots blevet en miniserie med mange kvaliteter, og den fungerer fint inden for de givne rammer. Fire stjerner. (Anmeldelsen er baseret på de to første episoder).

Hele serien kan nu streames på HBO Nordic, som præsenterer Roots i fire episoder af spillefilmslængde (lidt over halvanden time hver). Den tekniske gengivelse af lyd og billede er rigtig god.

Karakter
Roots

Fakta:

  • Release: 31. maj 2016
  • Instruktion: Phillip Noyce m.fl.
  • Med: Malachi Kirby, Laurence Fishburne, Matthew Goode, Derek Luke, Babs Olusanmokun, Forest Whitaker
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 06:20 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top