Som 17-årig blev Joy (Brie Larson) lokket en mand til at “hjælpe ham med hans syge hund”. Siden da hun har siddet fanget som sexslave i hans skur – og født en nu fem år gammel søn, Jack.
Historien giver kvalmende mindelser om lignende sager fra den virkelige verden såsom Elisabeth Fritzl, Natascha Kampusch og Beatrice Weston. Det er en ubehagelig fortælling, instruktør Lenny Abrahamson serverer for os, men fortalt på mesterlig vis.
Det er drengen Jack, der er filmens fortæller. Som femårig har han kun oplevet livet end inden for skurets fire vægge, og han tror, at det er hele verden, mens det, han ser på tv, er kunstig magi. Da han er fem, fortæller moren ham endelig sandheden, og sammen planlægger de at flygte fra dette helvede på jord.
Det er en usædvanlig stærk historie fortalt med enkle, men meget vellykkede virkemidler. Fotografering er nærmest genial, idet vi ofte ser begivenhederne fra Jacks perspektiv og føler, at det trange skur faktisk er en lille verden.
Brie Larson yder en formidabel præstation som det desperate, opgivende, triste, glade, vrede kidnapningsoffer, der drømmer om friheden, og vandt da også bl.a. en Oscar. Hun har tilsyneladende resigneret, men gør alt, hvad der står i hendes magt for at værne sin søn – der spilles meget overbevisende af Jacob Tremblay. Og netop som man tror, det hele er overstået, begynder dramaet for alvor …
En grusomt stærk og brutalt realistisk film, der sætter sine spor og simpelthen bare skal ses! Seks stjerner.
Både lyd- og billedkvaliteten er meget tilfredsstillende. Det er ikke noget voldsomt sofistikeret lydspor, men det gør, hvad det skal. Kommentarspor, to minidokumentarer og en kort bag-om-filmen er, hvad vi får i bonus.
