Paradoksalt nok har den amerikanske streaminggigant Netflix sammen med de statslige TV-stationer udviklet sig til den førende udbyder af skandinaviske dramaserier.

Nu serverer serieskaber og manuskriptforfatter Ingeborg Topsøe (Kød & Blod), sammen med stjerneinstruktør Per Fly, endnu en dansk kvalitetsserie. En serie, der både underholder og giver os noget at tænke over, samtidig med at den siger noget om vores egen tid og (relativt) snævre verdensbillede.

I en af Københavns mest velhavende og poshe forstæder bor den (udadtil) succesfulde forretningskvinde Cecilie (Marie B. Hansen, Arvingerne) sammen med mangemillionæren og advokaten Mike (Simon Sears, Shadow and Bone). I deres hypermodernistiske villa opdrager de (eller rettere sagt deres au pair, Angel (Excel Busano)) deres to børn. Den stille og indadvendte Viggo og deres lille datter.

Mikes nærmeste nabo er hans største kunde, finansmanden Rasmus (Lars Ranthe, Druk). Rasmus er inkarnationen af ”gamle penge” og bor i det mest prangende palæ i kvarteret sammen med sin trofæhustru Katarina (Danica Curcic, Kastanjemanden) og deres unge teenagesøn, Oscar, med et ”ukalibreret” moralsk kompas.

Selvfølgelig har begge familierne au pairer (fra Filippinerne), noget størstedelen af naboerne omgiver sig med, men au pairerne hos hverdagsracisterne Rasmus og Katarina har det med at “kaste håndklædet i ringen” i god tid før kontrakten udløber. Dermed kommer det da heller ikke som et eklatant chok, at deres nyeste au pair, Ruby, pludselig forsvinder sporløst.

Mens politiet og Rubys venner leder efter hende, morer de forkælede drenge sig kongeligt i en chattråd dedikeret til “De rige drenge” ved at dele letpåklædte videoer af piger, de har filmet i smug.

Et af de andre store danske filmnavne, Susanne Bier, var sidste år aktuel med Netflix-serien, The Perfect Couple, der berører de samme temaer som Reservatet.  Her følger vi en velhavende Nantucket-familie (med Nicole Kidman i front), mens de planlægger det ultimative familiebryllup. Et ”ubelejligt” dødsfald lægger en dæmper på festen for en familie, der ser sig selv som fuldstændig hævet over loven og samfundets normer.

Men hvor The Perfect Couple kun kradser i den perfekte overflade og serverer en poleret ”Elle Decor”-artikel, der er lige så åbenlyst konstrueret og kunstig, som hvis vi havde bedt AI om at skrive en ”billig” kioskroman på den ”bedste” amerikaniserede måde, er Reservatet en langt mere intelligent serie med dybde og flere dimensioner.

Curcic er formidabel som den fuldstændig distancerede, dekadente rigmandskone, hvor alt handler om ” keeping up the appearances”, minder på mange måder om Parker Poseys herligt outrerede karakter i sæson 3 af The White Lotus. Katarina er bestemt ikke en kvinde, der ville kunne klare sig uden sin nuværende ekstravagante livsstil og avancerede sociale position.

Hendes bedste veninde, Cecilie, har kæmpet med en fødselsdepression og har et noget distanceret forhold til sine børn – i praksis er det Angel der opdrager dem. For at flygte fra tilværelsens ulidelige lethed er hun manisk jogger, nyder (dyr) vin og slår sig selv ud med en håndfuld sovepiller hver aften.

Hendes hårdtarbejdende mand arbejder mange timer, har en forkærlighed for hård sex – og bærer på en mørk hemmelighed. Mike er ikke født med en sølvske i munden, men har arbejdet sig til rigdom. Rasmus derimod ved, at han er rig – og fortjener det.

Fælles for dem alle er, at de ligesom drengeklubben i finansdramaet Exit lever helt efter deres egne normer og regler – i deres eget ”reservat”, lidt uden for mainstream-samfundet. De gør, som de vil, og er ikke indstillet på at tage konsekvensen af deres (ofte) skødesløse og hensynsløse valg. Hvis der opstår problemer, har man brug for at vide, at man har advokater, der kan feje ubehagelighederne ind under gulvtæppet.

Derfor opstår der også en masse gnidninger, når en overivrig mordefterforsker, den mørklødede nyankomne Aicha (Sara F. Traore), retter sin mistanke og beskyldninger mod Rubys værtsfamilie.

Mediernes søgelys rettes mod finansfamilien, som slår hårdt tilbage, ikke mindst finder Katarina sig ikke i at blive efterset af “den brune efterforsker“.

Mens Katarina og Rasmus tager forsvindingen let og nonchalant, er Cecilie langt mere ængstelig end Ruby og bliver mere og mere overbevist om, at der er sket noget kriminelt – hun bliver bestemt ikke mindre bekymret, da Rasmus udtrykkeligt beder hende om at tilbageholde oplysninger fra politiet. Men er hun selv villig til at se sig selv udefra og konfrontere sin egen families fortid?

Desto dybere vi graver os ned i de to familiers hverdagsliv og baggrund, desto mindre sympatiske fremstår de. På sidelinjen er et fortvivlet og nærmest hjælpeløst filippinsk miljø.

 

Plottet er ikke altid lige subtilt og uforudsigeligt, og vi får heller ikke serveret verdens mest komplicerede krimimysterium. Men hovedpersonerne, deres indskrænkede tankegang og adfærd samt deres åbenlyst oppustede selvbillede er fremragende formidlet – og dybt underholdende.

Både Topsøe og instruktør Fly maler af og til med for bred en pensel, men når ensemblet leverer så gode præstationer, og hele produktionen oser af kvalitet i alle led (jeg vil især gerne fremhæve den smukke og kreative fotografering), kan man bare læne sig tilbage og nyde nordisk drama, når det er bedst.

Reservatet er annonceret som en miniserie – men hvis det var muligt, ville vi hellere end gerne tage en runde mere med dette fascinerende persongalleri. 5 stjerner.

Alle seks afsnit udkommer på Netflix den 15. maj. Anmeldelsen er baseret på hele sæsonen.