TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

anmeldelse: Rampage

Fordummende bravader

The Rock og hans behårede abeven raserer Chicago på støjende kedsommelig vis.

Af / 23/08/2018 - 09:36
Rampage
Tor Aavatsmark

Vi har aldrig påstået, at Dwayne “The Rock” Johnson er nogen stor karakterskuespiller, men han er god til at fremstille sympatiske, ordinære fyre, som man gerne tager en øl med. Han charmerede os både i Fast & Furious og Jumanji: Welcome to the Jungle, men er afhængig af et godt og interessant manuskript for at levere varen – hvilket Rampage er lysår væk fra at have.

Filmen er baseret på et gammelt videospil, hvilket sjældent borger for succes (med Tomb Raider som en lille undtagelse), og vi følger et videnskabeligt eksperiment udi genmodifikation, der går op i hat og briller. Ad omveje bliver en gorilla, en ulv og en krokodille bestrålet og vokser fuldstændig ud af proportioner. Samtidig får de et vildt raseri og en uimodståelig trang til at rasere skyskrabere. Lyder det lidt fjollet, synes du? Jep!

Hvor f.eks. Godzilla kan tilbyde (delvis) god underholdning, er Rampage ikke andet end fordummende, irriterende og ufrivilligt (?) parodisk hele vejen igennem. Desuden ser mange af filmens special effects chokerende dårlige ud. Manuskriptet er som hentet ud af en lavbudget B-film fra starten af 80’erne og så irriterende fjollet og kedeligt, at vi græmmes. Det eneste lyspunkt er en åleglat Jeffrey Dean Morgan. Vi må håbe, at Johnson tog sig godt betalt for dette makværk. Én stjerne!

<
>
(Foto: Fox Paramount)

Det heftige lydspor (Dolby Atmos) producerer nok tryk i dybbassen, til at naboens fundament får sætningsskader, og samtidig er tale og detaljer i surround-mikset fremragende. Billedkvaliteten er god, men har en tendens til at gro for meget til i scener overlæsset med CGI. Helt okay bonusmateriale.

Annonce

Karakter
Rampage

Fakta:

  • 4K UHD BD
  • Release: 23/8/18
  • Instruktion: Brad Peyton
  • Med: Dwayne Johnson, Naomie Harris, Malin Akerman, Jeffrey Dean Morgan, Joe Manganiello, Marley Shelton
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2018
  • Tid: 1:47 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *