Anmeldelse: Pørni, 5. sæson

Henriette Steenstrups con amore projekt, Pørni, tog både nordiske (og internationale) seere og kritikere med storm for fire år siden.

Det var oprindeligt en Viaplay-serie, men den blev efterfølgende solgt til Netflix, som i august sidste år lancerede den noget skuffende fjerde sæson.

Nu er Pørni (Steenstrup) og hele familien Middelthon tilbage med deres svanesang. Og vi kan med glæde konstatere, at finalesæsonen sidder lige i skabet – som en af Nordens bedste emotionelle TV-serier.

Det krævende hverdagsliv

Endnu en gang får vi lov til at komme helt ind i det hverdagsliv, som leves af den særdeles gennemsnitlige Oslo-familie Middelthon. Familien består af den hårdtarbejdende, omsorgsfulde og let bekymrede alenemor Pernille/”Pørni”, hendes selvcentrerede medicinstuderende datter Hanna (Vivild Falk Berg), det spirende fodboldtalent Sigrid (Ebba J. Öberg) og morfar Ole Johan (Nils Ole Oftebro).

Pørni blev for år tilbage skilt fra den komplet egocentriske Finn (Jan G. Røise) og kæmper stadig med sine relationer til mænd, samtidig med at hun bestemt ikke er kommet sig over sorgen efter sin søsters alt for tidlige død.

Nu er hendes tidligere on/off-kæreste, kommune-Bjørnar (Gunnar Eiriksson), blevet hendes chef i børneværnet. En stadig mere krævende arbejdsdag, som både fysisk og mentalt dræner hende. På hjemmefronten kæmper hun med en forårskåd 80-årig far, som for nylig sprang ud som homoseksuel og nu planlægger et bryllup, der i omfang nærmest kan måle sig med en royal vielse.

Autentisk

Steenstrup er både serieskaber og manuskriptforfatter, og har skabt en usædvanligt ægte og gennemført autentisk dramakomedie. Manuskriptforfattere bag amerikanske familiedramaserier burde valfarte til Steenstrups hjem, for at lære hvordan man skriver troværdigt, oprigtigt, jordnært og intelligent drama.

Jo, det bliver lidt overtydeligt, at Pørni og Bjørnar igen bør ”finde melodien”; noget alle andre end hovedpersonerne selv kan se, og handlingen centrerer sig stort set om de samme konfliktlinjer som i de foregående sæsoner.

Men der er alligevel noget forfriskende nyt i denne sæson, hvor både vi seere og – lidt efter lidt – Pørni selv indser, at der står noget større på spil.

Der hviler et ”nu eller aldrig”-slør over hendes livssituation, og med børnene på vej ud af reden, en (snart) nygift far og en stadig mere udmattende jobsituation (inklusive drænende nattevagter), står Pernille ved en skillevej. Kan hun igen lære at stole på en mand, eller er hendes afdøde søster den eneste, hun virkelig kan betro sig til?

 

Hele følelsesregistret

Næsten ingen nordiske skuespillere er bedre til at formidle et komplekst følelsesregister end Steenstrup. Hun har et ansigt som en åben bog og udstråler hele sit følelsesmæssige kartotek – fra bundløs sorg og fortvivlelse til glæde og oprør.

Hvad enten det er hudløs jalousi over sin svogers nye kæreste eller venindernes ”perfekte” parforhold, ægte raseri over ”uduelige” kolleger eller irritation over ”håbløse” mænd – Steenstrups varme karakter formidler noget, som de fleste af os kan spejle os i fra det helt ordinære, komplicerede og uperfekte hverdagsliv.

Når hun så suppleres af en ilter Vivild Falk Berg, der spiller en exceptionelt humørsyg, nonchalant, selvcentreret og egoistisk – men alligevel godhjertet og usikker – datter, samt en godmodig Nils Ole Oftebro og en stærkt charmerende Gunnar Eiriksson, bliver det til inderligt godt TV-drama.

Læg dertil smukke billeder, subtil klipning og en sømløs dramaturgi, toppet med et fængende musikalsk lydspor – så har Steenstrup & co. Solidt og effektivt fået os hægtet på den emotionelle krog.

Tusind tak for at dele denne rejse med os, Steenstrup. 5 stjerner til et usædvanligt vellykket, men samtidig helt almindeligt, mellem-menneskeligt drama.

Slutsæsonen består af seks afsnit, som alle udgives den 15. maj. Anmeldelsen er baseret på hele sæsonen.