Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Penny Dreadful, 3. sæson, 1. episode

HBO

Successerien Penny Dreadful har fået fornyet liv med tredje sæson, og hverken kritikere eller publikum har grund til at frygte et svagere produkt. Det store spørgsmål er, om serien formår at fastholde interessen i det lange løb.

Publiceret 02/05/2016 - 11:10
Penny Dreadful, 3. sæson, 1. episode
Lorentz Celo

For tredje gang møder vi hovedpersonerne Vanessa Ives (Green), Sir Malcolm (Dalton), Ethan Chandler (Hartnett) og Dr. Victor Frankenstein (Treadaway). Denne gang er vores venner spredt over hele kloden. Ethan kommer i problemer på et tog i New Mexico, Sir Malcolm møder en mystisk indianer i Zanzibar, Frankenstein får besøg af sin gamle ven Dr. Jekyll, og Vanessa søger hjælp hos en ukonventionel læge for at få sit liv tilbage på ret køl. Desuden bliver vi introduceret for en vis legendarisk blodsuger fra Transsylvanien.

https://www.youtube.com/watch?v=gCFABhWtqVc

Penny Dreadful høstede meget ros for sine første to sæsoner, og serien har bl.a. været en succes på VOD og vundet flere prestigefyldte priser. Ikke overraskende, da den har været blandt de bedste inden for sin genre. Penny Dreadful har hele tiden formået at fastholde interessen med fascinerende historier, beundringsværdig produktion, spændende personer og glimrende skuespil. Især fra den eminente Eva Green, der brillerer i rollen som Vanessa Ives.

Tredje sæson virker også meget lovende, og der lægges op til endnu en stærk og intens runde. Vi er dog usikre på, om serien virkelig har brug for endnu flere personer, og om introduktionen af dem vil borge for den videre succes. Det kan også blive for meget af det gode. Men der er ingen tvivl om, at Penny Dreadful fortsat holder et højt niveau, og vi ser frem til resten af sæsonen. Fire stjerner. (Anmeldelsen er baseret på den første af ni episoder).

Episode 303 Episode 301 Episode 301 Episode 301 Episode 301 Episode 301 Episode 301
<
>
Penny Dreadful, 3. sæson

Tredje sæson af Penny Dreadful kan nu streames fra HBO med et nyt afsnit hver uge, og trods mange mørke scener er billedkvaliteten særdeles god. Lydsporet er upåklageligt, og samlet set gør det seeroplevelsen meget tilfredsstillende.

Karakter
Penny Dreadful, 3. sæson, 1. episode

Fakta:

  • Release: 2. maj 2016
  • Instruktion: John Logan
  • Med: Eva Green, Timothy Dalton, Josh Hartnett, Reeve Carney, Harry Treadaway, Rory Kinnear
  • Genre: Gyser
  • Land: USA
  • År: 2016
  • Tid: 01:00 time

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top