Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Penny Dreadful, 2. sæson

HBO

Anden sæson of John Logans Penny Dreadful samler tråden op fra den første, og der går ikke lang tid, før serien viser muskler. Fortsættelsen byder på mere visuel nydelse og en spændende historie spundet omkring fascinerende figurer.

Publiceret 09/06/2015 - 09:35
Penny Dreadful, 2. sæson
Lorentz Celo

Igen møder vi seriens hovedpersoner Vanessa Ives (Green), Sir Malcolm (Dalton), Ethan Chandler (Hartnett) og Victor Frankenstein (Treadaway) i Victoria-tidens dystre London. Denne gang er de truet af en gruppe onde hekse, mens Scotland Yard efterforsker en grusom massakre. Samtidig har Dr. Frankenstein en række udfordringer med den nye skabning, han har bragt til verden.

Anden sæson af denne flotte serie viser ingen svaghedstegn. Der bygges videre på det etablerede univers, som formidles på udsøgt vis med lækker æstetik og god spænding. Det visuelle udtryk er løftet yderligere, samtidig med at fortællingens net strammes til. Kvaliteterne fra første sæson videreføres, men det er også lykkedes at tilføre nye elementer og personer, så seeroplevelsen fornyes, mens interessen for historien holdes ved lige.

Penny Dreadful - sesong 2_2

Selv om Penny Dreadful gaber over meget, formår serien at balancere det narrative med et dvælende filmsprog, der pludselig eksploderer i højt tempo og kreative påfund. Skuespillet er stadig fremragende, især fra Eva Green og Harry Treadaway. Det er kort sagt en serie, der fortjener både ros og opmærksomhed. Fem stjerner. (Gennemgangen er baseret på de to første episoder).

Sky Atlantic's "Penny Dreadful" - Photocall Episode 108 Penny Dreadful - sesong 2_4 Penny Dreadful Penny Dreadful - sesong 2_1
<
>

Gyserserien Penny Dreadful kan streames fra HBO Nordic nu og kan fortsat anbefales på det varmeste. Kvaliteten af streamingen holder en konsekvent høj standard med fornem billedgengivelse og et bundsolidt lydspor.

Karakter
Penny Dreadful, 2. sæson

Fakta:

  • Release: 18. maj 2015
  • Instruktion: James Hawes m.fl.
  • Med: Eva Green, Timothy Dalton, Josh Hartnett, Reeve Carney, Harry Treadaway, Rory Kinnear
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: Ca. 7:30 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top