annonce

Masters of Sex, 2. sæson

HBO

Trods voksende modstand fortsætter Masters og Johnson med at udforske den menneskelige seksualitet – og hinanden.

annonce

http://www.youtube.com/watch?v=BQHU3hB0oEw

Efter at have fremlagt sin første delrapport fra seksualstudiet blev William Masters (Sheen) smidt på porten af universitetshospitalet i St. Louis i slutningen af første sæson, og nu må han så genopbygge sin karriere. Stemplet som kigger og pervers for sin “pornoanalyse” må han søge nye partnere på andre hospitaler – hvilket viser sig at være en lang og broget færd.

Der sker et markant temposkift i anden sæson med betydelig længere og dybere dialoger, ikke mindst mellem Bill og Gini. Næsten hele sæsonen har deres komplicerede forhold som bagtæppe. Er de kun samarbejdspartnere, der praktiserer sex som en nødvendig del af undersøgelsen, eller ligger der en dybere tiltrækning bag? Og hvilken position sætter det i så fald Virginia i?

Der er mindre tid til “sygehusromantik” og mere fokus på et dybt dyk ned i ikke mindst William Masters’ psyke og fortid. Med en voksende familie på hjemmefronten og en kone, som han lægger stadig mere afstand til, plus et forhold til moren, der mildt sagt er kompliceret, bliver kontrasten til hans alenetid med Gini så meget desto mere slående. Stort tv-drama!

Birollegalleriet fortsætter med at blomstre og imponere, og hovedrollerne brillerer igen. Endnu en gang leverer Michael Sheen en helstøbt tolkning af den komplekse mand, der er pinligt korrekt og tilknappet, og samtidig koger over af følelser – som han ikke kan finde ud af at udtrykke.

Seriens største stjerne er dog Lizzy Caplan som hans målbevidste, selvstændige og seje assistent. Hun har en subtil spillestil, hvor selv små ændringer i mimikken får stor betydning; en skuespiller, der bruger hele sin krop og desuden oser af kraft og sensualitet midt i en mandsdomineret verden.

Selv om nogle af seerne givetvis falder fra på grund af manglende “action”, giver vi fem bundsolide stjerner til denne intelligente serie.

annonce

Lyd- og billedkvaliteten på streamingen fra HBO er meget tilfredsstillende, omend noget diffus i dialogsporet. Forvent topkarakter, når sæsonen udgives på Blu-ray. Naturligt nok er der ikke noget bonusmateriale.

annonce

NB! Denne anmeldelse er baseret på otte (ud af 12) episoder.

  • Release: 13. juli 2014
  • Instruktør: Michael Apted m.fl.
  • Medvirkende: Michael Sheen, Lizzy Caplan, Caitlin Fitzgerald, Teddy Shears, Annaleigh Ashford, Beau Bridges
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 11:16 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.