Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Life of Crime

Blu-ray anmeldelse

Den lokale ejendomskonge Tim Robbins er møgtræt af sin smukke kone Jennifer Aniston – så hvordan reagerer han, når hun bliver kidnappet?

Publiceret 24/01/2015 - 20:03
Life of Crime
Tor Aavatsmark

Gode råd er dyre, da amatørerne Ordell (Mos Def) og Louis (Hawkes) bryder ind i villaen og kidnapper fruen i huset (Aniston), mens manden (Robbins) hygger sig på Bahamas med sin endnu smukkere elskerinde (Fisher). Forviklingerne bliver ikke ligefrem færre af, at det sidste, manden gjorde, før han tog af sted, var at indsende en skilsmissebegæring.

I stil og indhold minder filmen om Red Rock West, men den er betydelig lysere og mere munter end John Dahls film fra 1993. Instruktør Daniel Schechter serverer et elegant plot med flere overraskende og morsomme twists i en film, der ikke tager sig selv alt for alvorligt.

Manuskriptet er baseret på en bog af Elmore Leonard, og filmen har klare lighedstræk med andre af hans romanfilmatiseringer, såsom Out of Sight og Get Shorty. Her ser vi almindelige mennesker, der dummer sig igen og igen, og ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger. Med stilig tidskolorit fra 1970’erne og klar Brødrene Coen-inspiration er vi godt underholdt. Velspillet og vellavet, men lidt for let. Fire stjerner.

Både lyd- og billedkvalitet imponerer, mens bonusmaterialet kun består af en kort bag-om-filmen.

Karakter
Life of Crime

Fakta:

  • Release: 26. november 2014
  • Instruktion: Daniel Schechter
  • Medvirkende: Jennifer Aniston, Mos Def, John Hawkes, Tim Robbins, Isla Fisher, Will Forte, Mark Boone Junior
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 01:38 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top