Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Jersey Boys

Blu-ray anmeldelse

Eastwood transponerer succesmusicalen fra Broadway til film og leverer – som altid – teknisk kvalitet i top, men filmen mangler nerve.

Publiceret 26/01/2015 - 20:06
Jersey Boys
Tor Aavatsmark

Historien om de syngende drenge fra New Jerseys sidegader er blevet en slags blanding mellem Goodfellas og Dreamgirls. Gruppen ernærer sig ved småkriminalitet og omgås mafiaen på deres vej til toppen af hitlisterne. Anført af den arrogante Tommy (Vincent Piazza fra Boardwalk Empire) er fokus på konflikterne mellem de fire i gruppen – om kunstnerisk retning, pengeproblemer, engagement, og hvem der bidrager mest. 1960’erne er deres gyldne årti, men vejen er lang med mange nedture.

Instruktør-ikonet Clint Eastwood (som vel har instrueret sin “sidste” film hvert andet år det seneste årti) har baseret den sande historie om gulddrengene i The Four Seasons på den musical, der har været et hit på Broadway siden 2005. Clint’en har hverken lavet en musical eller en teatralsk film ud af historien, men balancerer mellem traditionelt gangsterdrama (spædet op med mange sangnumre) og musical. En vanskelig balancegang, viser det sig.

Eastwood fortæller historien lige ud ad landevejen, uden at dvæle længe ved konflikterne, hvilket giver filmen et næsten dokumentarisk præg, men også en lidt kedelig dramaturgi. De musikalske indslag (som der selvfølgelig er mange af) er flotte og elegant produceret, men trods Vallis fascinerende livshistorie (han spilles strålende af John Lloyd Young) mangler Jersey Boys engagement og fremdrift. Hvis Eastwood havde gjorde det til en ren musical a la Moulin Rouge, er vi overbevist om, at historien ville stå stærkere og give mere begejstring. Fire stjerner.

Billedkvaliteten er god, men detaljerne forsvinder i mørke scener. Hvad angår lydsporet, så vi er udmærket klar over, at Valli var kendt for sin falsetstemme, men her strækkes den for langt og giver en lidt skærende diskant. Bonusmaterialet består af tre minidokumentarer, hvoraf den længste omhandler overgangen fra Broadway til film. Brugbart, men ikke enestående.

Karakter
Jersey Boys

Fakta:

  • Release: 24. november 2014
  • Instruktion: Clint Eastwood
  • Medvirkende: Vincent Piazza, John Lloyd Young, Michael Lomenda, Erich Bergen, Christopher Walken, Kathrine Narducci, Steve Schirripa
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 02:14 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top