: Inherent Vice

Den gode Joaquin Phoenix lavede for nogle år siden et kunstprojekt – bl.a. med filmen I’m Still Here – hvor han satte sig selv i centrum og uden for samfundets normer. Dengang narrede han både verdenspressen og publikum, og i rollen som syrehovedet ‘Doc’ i Inherent Vice trækker han i den grad veksler på sit sære alter ego.

Doc (Phoenix i en glansrolle) er privatdetektiven, der må undersøge den tilsyneladende kidnapning af ejendomsmagnaten Michael Z. Wolfman. Om han rent faktisk er kidnappet eller ej, er der ingen, der ved. Ind fra sidelinjen kommer politidetektiven “Bigfoot” Bjornsen (Brolin), og de to har et had/kærlighedsforhold, der gennemsyrer filmen og giver den en herlig nerve. Derudover kæmper Doc med sit ambivalente forhold til sin fristende ekskæreste Shasta Fay Hepworth (!) (Waterston).

Glem alt om logik og naturlig dramaturgisk fremdrift. Her er det indfaldsmetoden, der styrer filmen og historien, og hvis du forventer den store forløsning, kommer du til at vente forgæves. MEN … Hvis du går med på det absurde præmis og lader dig udfordre, vil du få en stor filmisk oplevelse!

Vi taler om en mellemting mellem Fear and Loathing in Las Vegas og de mere konventionelle Blow og The Rum Diary – samtidig med klare referencer til Coen-brødrenes legendariske The Big Lebowski! Kan det blive meget bedre? Fem soleklare stjerner!

Billedkvaliteten er bevidst lidt småsjusket og 1970’er-agtig, men vi må reagere på lydsporet (dts-MA 5.1), hvor dialogen er overeksponeret. Ekstramaterialet byder på hele fire minidokumentarer, men kun på i alt 11 minutter.