Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Hushpuppy

Blu-ray anmeldelse

Ni år gamle Quvenzhané Wallis blev som den yngste nogensinde nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle; og det i en debutfilm, som blev nomineret til hele fire Oscars, inklusive for Bedste Film.

Publiceret 11/05/2013 - 02:06
Hushpuppy
Tor Aavatsmark

Med andre ord er Hushpuppy – Beasts of the Southern Wild en meget hypet film, men magter den at leve op til sit noget glorificerede rygte? Ja, men det er bestemt en film, som ikke vil falde i de brede massers smag – her er det bare at gemme popcorn og dåsebajere væk!

I en yderst lille landsby, så godt som isoleret fra samfundet, yderst langs kysten af Louisiana og “klemt inde” mellem Den Mexicanske Golf og den mægtige Mississippi, møder vi lokalsamfundets lille maskot, Hushpuppy og hendes stærkt alkoholiserede far. En lille pige, som så bestemt klarer at stå på egne ben, men kæmper med sin relation til faren og med at overleve efter orkanens hærgen. Det siges aldrig eksplicit, men Katrina og hendes massive ødelæggelser og den skammelige behandling af de fattige i New Orleans og langs Mississippi lurer konstant i baggrunden.

Spillefilmsdebutanten Behn Zeitlin har lavet en bemærkelsesværdig lavbudgetfilm med fuldstændig uerfarne skuespillere, som han har samlet op på auditions i New Orleans. Vi får en mavepuster af samspillet mellem den desperate far, som tilsyneladende ikke bryder sig om sin datter, og hans tilsyneladende upåvirkede pige. Wallis er et fund som pigen, der forsøger at finde fodfæste i en turbulent verden. Kun med øjnene udtrykker hun mere, end de fleste klarer med lange taler, og den smerte, som står at læse i hendes fars ansigt, er til at græde over.

Zeitlin benytter mange kunstneriske greb i fremstillingen af landsbyen med fleste festdage i verden og det outrerede lokalsamfund. Det er som at blive sat 30 år tilbage i tiden. Så outreret, at det til tider virker unødvendig overdrevet og forstyrrende. På den anden side sætter det hele livet i kontrast, og de dvælende og lange optagelser giver meget rum til tiltrængt eftertanke. En lille perle af en film!

Både lyd- og billedkvaliteten bærer præg af, at det er en lavbudgetfilm. Ganske vist ikke dårlig, men langtfra enestående. Specielt billedet opleves som lige lovlig blødt. Af bonusmateriale er det den fascinerende bag-om-filmen og kortfilmen Glory at Sea, der stikker ud.

Karakter
Hushpuppy

Fakta:

  • Release: 27. februar 2013
  • Instruktion: Behn Zeitlin
  • Medvirkende: Quvenzhané Wallis, Dwight Henry, Levy Easterly, Lowell Landes, Gina Montana, Jonshel Alexander
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:34 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top