Search
Generic filters

Anmeldelse : House of Cards, 1. sæson

Betændt politisk spil

Netflix har stor succes, nu også med deres første egenproducerede tv-serie. Med House of Cards er Kevin Spacey igen på toppen!

Drama
House of Cards, 1. sæson

Netflix (tv’s svar på WiMP og Spotify) har taget skridtet fra ren indholdsleverandør til også at producere egne serier. Først ude er et drama omkring den politiske topkamp i Washington D.C., og med David Fincher i producer-stolen og Kevin Spacey i hovedrollen er det blevet en fuldtræffer!

Francis Underwood (Spacey) er indpisker for Det Demokratiske Parti i Kongressen, men den snu ræv har væsentlig større politiske ambitioner. Efter at have hjulpet partifællen Garrett Walker ind i Det Ovale Kontor er han mere eller mindre blevet lovet posten som udenrigsminister – men i Washington har løfter lige så kort holdbarhed som en liter mælk. Efter dette bitre nederlag sætter Underwood alt ind på at nå magtens tinde, koste hvad det vil.

Han allierer sig med den ambitiøse reporter Zoe Barnes (Mara), og som hendes private “deep throat” (i begge betydninger) spinder han virkeligheden, som han vil have den, og sørger for at lække lige præcis det, han gerne vil have frem – og dermed sætte dagsordenen. Underwoods anden allierede er hans ambitiøse kone (Wright); de to har et fornuftsægteskab, hvor de begge bruger den anden til at nå deres mål.

Det er en potent og fascinerende tv-serie, Netflix har produceret, med fremragende skuespil fra Spacey, Wright og Mara. Baseret på en britisk miniserie fra 1990 er den tilpasset dagens betændte politiske klima i Washington, hvor de to store partier gør alt, hvad de kan, for at sabotere hinanden. Underwood er en kynisk djævel, men alligevel hepper vi på ham. Dialogerne sprudler af liv og bitter ironi, og det fungerer rigtig godt, når Spacey taler direkte til seerne. Desværre er man faldet for fristelsen til at give den hele armen mod slutningen, så plottet mister lidt af sin troværdighed. Ikke desto mindre: Fem soleklare stjerner. Vi længes allerede efter fortsættelsen!

Lydsporet (dts-MA 5.1) er upåklageligt, svært detaljerigt og med klare dialoger. Billedkvaliteten får næsten topkarakter, med gennemgående fin skarphed og naturlige farver; men et lidt udflydende billede i enkelte mørke scener trækker en smule ned. Desværre intet bonusmateriale.

Fakta

  • Release: 19. juni 2013
  • Instruktør: David Fincher m.fl.
  • Medvirkende: Kevin Spacey, Robin Wright, Kate Mara, Michael Kelly, Kristen Connolly, Corey Stoll, Michael Gill
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 11:14 timer

IMDB Rating

Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    To enspændere går hinanden på nerverne i medrivende og kompromisløst drama.
    Lovecraft Country har potentiale til at blive efterårets store serie-samtaleemne.
    Elisabeth Moss er enestående i “remake” af thriller-klassiker.
    Det passer fint med noget Netflix og chill i august, hvis vi skal tro meteorologerne. Vådt bliver det i hvert fald!
    "Black Panther" på actionmættet narkojagt i New Yorks gader.
    Anden sæson om -drengen-der-drømte-om-at-blive-præsident- er ikke lige så frisk og stilsikker som den første.
    Et meget vellykket samarbejde mellem den amerikanske krimikonge Harlan Coben og polsk TV-produktion.
    Charlize Theron har tidligere vist, at hun kan kick ass, bare synd, at ingen har givet hende et bedre manuskript.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    SOMMERTILBUD
    6 UGER LB+
    FOR KUN 6 KR
    Fuld adgang til lydogbillede.dk i sommer!
    PRØV i 6 UGER
    close-link