SUPERTILBUD PÅ LYD & BILLEDE. 30% DENNE UGE! SE TILBUDET HER!

Anmeldelse : Greyhound

Tandløst krigsdrama

Apple og Tom Hanks byder på en flad spændingskurve i tandløst 2. verdenskrigs-drama.

Karakter
Krigsfilm
Greyhound

Det flyder ikke ligefrem over med originalt indhold på Apples streaming-tjeneste. Især på filmfronten er udbuddet ret magert, og hvis Greyhound er udtryk for, hvor Apple lægger barren, er det måske godt det samme.

Greyhound er egentlig heller ikke en Apple Originals-film, men snarere endnu et filmisk offer for coronapandemien. Som et resultat af lukkede biografer droppede Sony – efter x antal udskudte premieredatoer – biograflanceringen og solgte filmrettighederne til Apple TV+ for 70 millioner dollars.

 

Det er almindeligt kendt, at Tom Hanks har en stor interesse for de dramaer og heltegerninger, der udfoldede sig i forbindelse med 2. verdenskrig. Han var producent på stillehavskrigsserien The Pacific og på Band of Brothers, og spillede hovedrollen i den klassiske Saving Private Ryan. Greyhound har han selv skrevet manuskriptet til og spiller også hovedrollen. Manuskriptet er baseret på romanen The Good Shepherd (1955) af C.S. Forester.

Handlingen er bygget over den sande historie om den intense atlanterhavskrig (der kostede mere end 72.000 menneskeliv), hvor den amerikanske destroyer USS Keeling har ansvaret for at beskytte en armada af britiske handelsskibe. Men under den turbulente, iskolde havoverflade lurer en lille hær af tyske ubåde …

(Foto: Apple TV+)

Desværre er den virkelige historie langt mere intens og fængslende, end hvad Hanks & co. formår at formidle på lærredet. Hovedproblemet er, at persongalleriet fremstår som flade papfigurer i en halvanden time lang CGI-krig.

Vi skraber kun overfladen på personerne, som forbliver tomme skaller og dermed også personer, som vi ikke interesser os for og ligeglad med, hvordan det går. Den eneste, vi lærer lidt at kende, er kaptajnen (Hanks), som har en kæreste (Shue), der venter på ham derhjemme, og er en hengiven, troende mand. That’s it!

Tom Hanks spejder efter en mening med filmen … (Foto: Apple TV+)

Vi kastes direkte ind i krigsdramaet, hvor karikerede ondskabsfulde tyskere sender terrormeldinger til fjenden, mens de torpederer de britiske skibe ét efter ét. Den relativt simple historie er fyldt med kodesprog, gentagne kommandoer og militær kommunikation, hvilket efterhånden bare bliver irriterende. Og det er ikke kun det tynde persongalleriet, der fremstår uforarbejdet; meget bedre står det ikke til med de skuffende special effects.

Det er alt for tydeligt, at indspilningerne er foregået trygt på land i et studie, mens alt, hvad der hedder krigsskibe, eksplosioner og frådende bølger, er lagt til digitalt bagefter. Noget, der godt kunne fungere, men ikke når det ser så utrolig kunstigt ud som i Greyhound. Vi føler aldrig den intense, klaustrofobiske spænding, som en krigsfilm af en sådan kaliber skal formidle, og hele produktionen oser langt væk af TV-film.

Greyhound_7 Greyhound_1 Greyhound_4 Greyhound_2
<
>
(Foto: Apple TV+)

Den korte spilletid hjælper heller ikke. Vi føler, at vi har haster af sted, mens der egentlig sker meget lidt på de halvanden time, og handlingen virker repetitiv og nærmest kedelig. To triste stjerner til dette mislykkede krigsdrama.

Er dit film-drømmescenarie at se Tom Hanks i et intens drama til søs? Så anbefaler vi i stedet den usædvanlig spændende Captain Phillips. Hvis du derimod er på udkig efter et heftigt drama fra 2. verdenskrig, skal du hellere bruge din dyrebare tid på at se Das Boot eller Dunkirk – for Greyhound bør du afgjort springe over.

Fakta

  • Apple TV+
  • Release: 10. juli 2020
  • Instruktion: Aaron Schneider
  • Med: Tom Hanks, Stephen Graham, Elisabeth Shue, Matt Helm, Craig Tate, Rob Morgan
  • Genre: Krigsfilm
  • Land: USA
  • År: 2020
  • Tid: 1:31 timer

IMDB Rating

Greyhound (2020) 1h 31min | Action, Drama, History | 10 July 2020 (USA) Summary: Several months after the U.S. entry into World War II, an inexperienced U.S. Navy commander must lead an Allied convoy being stalked by a German submarine wolf pack.
Countries: USA, Canada, ChinaLanguages: English
forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Disney genskaber det amerikanske rumeventyrs barnestadie.
    Kate Mara begår barnerov i rodet og usammenhængende HBO-serie.
    Med Diana på banen får vi for alvor et dystert indblik i den følelsesmæssigt afstumpede britiske kongefamilie.
    Netflix har produceret en visuelt flot film med smukke skuespillere, men særlig skræmmende er dette remake af thriller-klassikeren ikke.
    Herligt charmerende samtidsdrama med genkendelige konflikter og udfordringer.
    The Boss tager fansene med bag kulisserne til indspilningen af sit nye album.
    Med november kommer den første natfrost, og mørket sænker sig her mod nord. Med andre ord en perfekt undskyldning for kvalitetstid foran TV’et.
    Apple har produceret en af de bedste spionserier i mange år.

    Aktuelle tilbud

    Annonce
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.