: Goodfellas

Tidernes bedste mafiafilm

Goodfellas er en episk fortælling om gangsteren Henry Hill og hans indtræden i mafialivet i New York.
Karakter
Drama
Goodfellas
Annonce
Annonce
forfatter

Martin Scorsese (Taxi Driver, Raging Bull, Casino) er uden tvivl en af de største filmskabere gennem tiderne og bl.a. kendt for sit samarbejde med Robert De Niro og sine beskrivelser af kriminelle miljøer. Goodfellas (1990) indeholder begge disse særtræk og er en gangsterfilm af ypperste klasse.

Filmen fortæller den sande historie om gangsteren og stikkeren Henry Hill (Ray Liotta i sit livs rolle), og er baseret på bogen Wiseguy: Life in a Mafia Family af Nicholas Pileggi, der også har skrevet manuskriptet sammen med Scorsese.

Vi følger Henrys liv over en periode på 30 år, fra han som lille dreng kommer i kontakt med mafiaen og lærer betydningen af “familie” over kronede dage med uindskrænket magt til virkelighedens indtog med paranoia, forræderi og diverse nedture. Historien er mesterligt fortalt af Scorsese, og filmen formelig oser af engagement og fortælleglæde.

Brugen af voice-over fungerer fremragende (som altid i Scorseses film), kamera-arbejdet er fantastisk, manuskriptet er glimrende, og castingen og skuespillet er der heller ikke noget at udsætte på. Tværtimod: Ud over Ray Liottas kraftpræstation er Robert De Niro storslået i rollen som mafiabossen Jimmy Conway, og Joe Pesci vandt en Oscar for bedste mandlige birolle for sin fortolkning af den lunefulde Tommy. Desuden gør Lorraine Bracco en solid indsats som Henry Hills kone.

Annonce

4K-udgivelsen af Goodfellas er en fin anledning til at sikre sig en virkelig god film, der kan ses igen og igen på grund af sin detaljerigdom, sin underholdningsværdi og øvrige kvaliteter. Det ville være en skandale ikke at anbefale et køb.

Goodfellas_7 Goodfellas_6 Goodfellas_2
<
>
Goodfellas

4K-versionen har det samme gode ekstramateriale som standard Blu-ray-udgaven – kommentarspor til udvalgte scener, fire bag-om-filmen og interviews, et kommentarspor med den virkelige Henry Hill samt trailer – og billedkvaliteten er stærkt forbedret! Borte er næsten al den støj, der har præget tidligere udgaver, og HDR tilfører de mange mørke scener mere smæld og flere detaljer. Surround-sporet (dts-MA 5.1) imponerer også, men mangler lidt punch i dybbassen.

Fakta
  • 4K UHD Blu-ray
  • Release: 8. november 2016
  • Instruktion: Martin Scorsese
  • Med: Robert De Niro, Ray Liotta, Joe Pesci, Lorraine Bracco, Paul Sorvino, Frank Sivero, Tony Darrow, Frank Vincent
  • Genre: Gangster
  • Land: USA
  • År: 1990
  • Tid: 2:26 timer
IMDB Rating

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også

Big Sky er et levende bevis på, at selv en af branchens mest erfarne og anerkendte serieskabere kan ramme ved siden af.
To mennesker gør en hel nat deres yderste for at såre og ydmyge hinanden. Den slags kommer der filmkunst ud af.
Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.
Stærke kvinder med meget personlige problemer er drivkraften bag dette stærke Netflix-drama.
En sand historie om en utrolig arkæologisk udgravning er blevet en lille (britisk) perle af en film.
Årets korteste måned byder på lysere dage og masser af nye streaming-titler.
Omar Sy er en smart, elegant gentlemantyv i ny fransk serie, der oser af charme.
Amazon serverer en barsk, beskidt og realistisk mafiahistorie set fra kvindernes synspunkt. Et frisk twist på en lidt stivnet genre.
Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.
En graviditet, der går frygtelig galt, er ved at rive en ung familie i stykker.
Med Equinox leverer Netflix en af deres bedste nordiske produktioner hidtil.
11 dages juleferie i coronaens tegn, men hvad skal man se for at hygge sig og slappe af?
Endnu en gang leverer Pixar et teknisk pletskud akkompagneret af en stærk emotionel historie.
Michael J. Fox brillerer i lidt uddateret “klassiker”.
Endnu en forjul skal tilbringes med den smådesperate single-sygeplejerske Johanne på jagt efter den eneste ene – og det bliver da også ganske fornøjeligt.