Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: God’s Pocket

Blu-ray anmeldelse

I et af Philadelphias mest nedslidte arbejderkvarterer dør Philip Seymour Hoffmans stedsøn. Ingen kunne lide ham, og nu må den pengeløse Hoffman arrangere hans begravelse.

Publiceret 28/06/2015 - 10:40
God’s Pocket
Tor Aavatsmark

Pete Dexter har skrevet den roman, som filmen er baseret på, og instruktør John “Mad Men” Slattery har fået et stjernehold af skuespillere med i denne sorte komedie med nu afdøde Seymour Hoffman, John Turturro, Christina Hendricks og Richard Jenkins i spidsen.

Den fungerer som situationskomedie med den mislykkede Mickey Scarpato (Hoffman), der forsøger at få orden på sit liv, men stort set lever fra hånden og i munden med småkriminelle jobs for den lokale mafia, med Turturro som sidekick og byens smukkeste kvinde (Hendricks) ved sin side.

God's Pocket_3

Han har ikke råd til – og ikke lyst til – at give sin racistiske skiderik af en stedsøn en ordentlig begravelse, og hele tiden gnaver tvivlen om, at han ikke blev dræbt ved en ulykke. I sit forsøg på at gøre det rigtige havner Hoffman i de herligste komplikationer, så vi både bliver rørt og får rørt lattermusklerne.

God’s Pocket har også en fin lille sidehistorie om den desillusionerede og alkoholiserede succesjournalist (Jenkins), der falder for Scarpatos kone. Filmen byder desuden på et autentisk, men lige lovlig karikeret miljø, glimrende skuespillerpræstationer og mange gode replikker. Et lille lysglimt med sørgerand og et flot farvel til en skuespiller i særklasse!

GODS POCKET God's Pocket_5 God's Pocket_4 God's Pocket_2
<
>

Billedet er alt for grovkornet og farveløst på Blu-ray’en, selv om det hele ganske vist skal se nedslidt og beskidt ud. Lydkvaliteten (dts-MA 5.1) er noget bedre, men ikke helt tilfredsstillende. Kun nogle udeladte scener som ekstramateriale.

Karakter
God’s Pocket

Fakta:

  • Release: 11. maj 2015
  • Instruktion: John Slattery
  • Med: Philip Seymour Hoffman, Christina Hendricks, John Turturro, Richard Jenkins, Eddie Marsan, Caleb Landry Jones
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:28 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top