Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Forsaken

Blu-ray anmeldelse

En stilsikker klassisk western med Donald og Kiefer Sutherlands i topform.

Publiceret 23/08/2016 - 13:17
Forsaken
Tor Aavatsmark

Westerns vokser ikke længere på træerne, og gode film inden for genren er en sjældenhed. Med Forsaken prøver instruktøren Jon Cassar (24 timer) sammen med Sutherland senior og junior at puste nyt liv i genren.

Ligefrem overraskende er handlingen bestemt ikke, men hvilken western er egentlig det? Her får vi den klassiske, tilsyneladende håbløse kamp mellem de gode og gudfrygtige borgere og den slemme storkapital, som vil opkøbe al jorden, inden der skal bygges jernbane. Deres eneste håb er, at den hjemvendte revolvermand John Henry (Kiefer Sutherland) vil stå dem bi. Problemet er bare, at John Henry har lagt seksløberne på hylden.

Præstesønnen John Henry har efter borgerkrigen ernæret sig som revolvermand, til familiens store fortvivlelse. Men efter en traumatisk oplevelse har han lagt livet som gunslinger bag sig og vender hjem til den lille by. Forældrene har ikke hørt fra ham i ti år, og det viser sig, at hans mor er gået bort.

Faren (Donald Sutherland) ser ikke med milde øjne på sønnens hjemkomst. Selv om storkapitalen – repræsenteret ved den stereotypiske McCurdy (Brian Cox) – terroriserer byen, nægter John Henry at deltage i kampen. Og i skyggerne lurer lejemorderen Turner (Michael Wincott).

Forsaken er så klassisk en western, som det kan blive. Alle klicheerne er til stede, og handlingen er “sort-hvid” og relativt forudsigelig. Ikke desto mindre byder filmen så meget sjæl, klassisk western-plot og godt skuespil, at vi uddeler fire sherifstjerner.

Forsaken_5 Forsaken_4 Forsaken_3 Forsaken_2
<
>
Forsaken

Billedet er for svagt til at fortjene topkarakter, mens lydsporet (dts-MA 5.1) i højere grad leverer varen. Bonusmaterialet består kun af en kort bag-om-filmen.

Karakter
Forsaken

Fakta:

  • Release: 8. august 2016
  • Instruktion: Jon Cassar
  • Med: Kiefer Sutherland, Donald Sutherland, Brian Cox, Michael Wincott, Aaron Poole, Demi Moore
  • Genre: Western
  • Land: Canada/USA
  • År: 2016
  • Tid: 01:30 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top