Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Fantastic Four

Blu-ray anmeldelse

Marvel-universets ældste superhelte-team, The Fantastic Four, blev genstand for en lunken genoplivning på filmlærredet i 2005 og 2007. Desværre er dette nye forsøg endnu værre og den svageste film i franchisen til dato.

Publiceret 17/01/2016 - 13:14
Fantastic Four
Lorentz Celo

Fantastic Four er en filmatisering af den klassiske Marvel-tegneserie om fire meget forskellige mennesker, der får superkræfter efter at være blevet udsat for kosmisk stråling. Vi møder personerne som unge og eventyrlystne forskere, der teleporteres til et andet, ugæstfrit univers. Den nye verden giver dem evner, som de må lære at kontrollere for at redde Jorden i kampen mod en tidligere ven, der nu er blevet deres fjende.

I Fantastic Four (2005) og Fantastic Four 2: Rise of the Silver Surfer (2007) mødte filmpublikum de legendariske superhelte, skabt af Stan Lee og Jack Kirby i 1961. Filmene vakte ikke den store begejstring, og den smule håb om en vellykket genoplivning, der har eksisteret siden, er definitivt borte med dette forsøg.

Fantastic Four_5

Hvor de to første film var muntre, lyse og “børnevenlige”, har man her lagt sig fast på en mørkere tone, men heller ikke det fungerer. Det største problem ved Fantastic Four er dog det totale fravær af en ordentlig historie, ja, det er nærmest utroligt, så lidt skaberne har formået at presse ud af det spændende materiale.

(Foto: Producent)

Manuskriptet er fuldstændig fantasiløst og bruger alt for lang tid på at bygge op til en håbløs finale. En usædvanligt svag seance, der både er tragisk og ufrivilligt parodisk på samme tid. Castingen er relativt god med hensyn til skuespillernes evner, men de passer ikke ind i rollerne og virker heller ikke specielt inspirerede.

THE FANTASTIC FOUR

Kort sagt: En kæmpe skuffelse, og vi håber virkelig ikke, at det fortsætter med flere film af samme kvalitet. To triste stjerner.

THE FANTASTIC FOUR

Selv om filmen ikke holder niveau, er det selvfølgelig muligt, at nogen gerne vil have den i deres samling. Hertil er Blu-ray-udgivelsen absolut godkendt. Man får en hel del ekstramateriale, og både lyd (dts-MA 7.1) og billede er – ikke overraskende – helt suveræne.

Karakter
Fantastic Four

Fakta:

  • Release: 7. december 2015
  • Instruktion: Josh Trank
  • Med: Miles Teller, Michael B. Jordan, Kate Mara, Jamie Bell, Toby Kebbell, Reg E. Cathey
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 01:40 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top