Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Escape From Alcatraz

Blu-ray anmeldelse

For dem af os, som er født for nogle årtier siden, er den testosteronfyldte The Rock ikke den eneste film, vi husker, om flugtforsøg fra det berømte fængsel på den golde ø i San Francisco Bay.

Publiceret 15/04/2013 - 11:36
Escape From Alcatraz
Tor Aavatsmark

Legendariske Don Siegel står for instruktionen, idet vi møder den notoriske flugtfugl Frank Morris, som efter x antal flugtforsøg overflyttes til det mest sikre fængsel i USA – Alcatraz. Året er 1960, Morris tildeles fangenummer AZ1441, og fra da af begynder han at planlægge flugten, og det fra et fængsel, som ingen er flygtet fra før!

Baseret på en sand historie følger vi det monotone fængselsliv for Morris og hans kumpaner, som kues og demoraliseres efter bedste evne af den sadistiske fængselsinspektør. Men Siegel serverer bestemt ikke et karikeret studie; her er der lagt vægt på menneskelige relationer og ordinære, troværdige personer, der hverken fremstilles som engle eller djævle, men alle brænder for drømmen om frihed. Med enkle greb og uden fuzz og action kommer vi ind i det nervepirrende drama, da den indviklede flugtplan føres ud i livet. Eastwood er glimrende som den lavmælte og sammenbidte fange med empati, som – når det behøves – er handlingens mand. Drivende spændende menneskeligt drama, som fortsat holder!

Filmen er snart 35 år gammel, og trods en vellykket digital restaurering bærer den præg af tidens tand, men alderen taget i betragtning er det stort set en særdeles god billedkvalitet. Lydsporet er mere end godkendt, men ikke ligefrem fuld af tryk. Desværre er der intet bonusmateriale. I det mindste burde man have vedlagt en dokumentar om de virkelig mænd bag historien.

Karakter
Escape From Alcatraz

Fakta:

  • Release: 13. februar 2013
  • Instruktion: Don Siegel
  • Medvirkende: Clint Eastwood, Patrick McGoohan, Roberts Blossom, Fred Ward, Jack Thibeau, Larry Hankin
  • Genre: Drama
  • Land: USA  
  • År: 1979
  • Tid: 1:52 t.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyd & Billede
Scroll to Top