Anmeldelse: Equinox

Med Equinox giver Netflix os deres sjette nordiske serie (den første var den danske The Rain fra 2018) – og en af de bedste hidtil.

Serien er baseret på Tea Lindeburgs kritikerroste podcast “Equinox 1985” og tager os med tilbage til København anno 1999 og en begivenhed, der ryster en dansk kernefamilie og traumatiserer den yngste datter Astrid (Curcic) for livet.

 

Astrids søster, Ida (Hamm), bliver student i 1999, men under studenterfesten forsvinder hun og 20 af hendes klassekammerater ud i den blå luft, og der er ingen spor af de 21 unge. Astrid havner på en institution efter hændelsen, men 20 år senere får hun pludselig en ledetråd vedrørende forsvindingsmysteriet.

Efter Idas forsvinden gik hendes forældres ægteskab i opløsning, og Astrid mistede al kontakt med sin noget alternative mor (Hedlund). Det store spørgsmål er, om moren ved mere om søsterens forsvinden, end hun vil indrømme …

Lindeburg (som er seriens skaber og manuskriptforfatter) giver os en vellavet serie med et medrivende plot og en fascinerende kriminalgåde, suppleret med gode skuespillere. Equinox er et originalt og kreativt genremiks af usædvanlig kriminalsag og overnaturlige elementer.

Vi får et dystert, nærmest dystopisk billede af Forstads-København, hvor Astrid som voksen desperat søger svar på gåden, mens hun kæmper for at få folk til at tro på sin virkelighedsforståelse og antagelse om søsterens forsvinden. De fleste vil bare lægge sagen bag sig og komme videre.

Den dygtige Viola Martinsen spiller den niårige Astrid, der har særlige “evner” og får en slags kontakt med Ida. De transcendentale drømmesekvenser er som taget ud af en Guillermo del Toro-film og danner bro mellem den jordnære kriminalgåde og det abstrakte hinsidige. Astrids ustabile psyke er et flot greb til at så tvivl om, hvorvidt hun er ved sine fulde fem, og Curcic (Broen) gør et godt stykke arbejde med at få kompleksiteten og ambivalensen i sin karakter frem.

Okkulte grupper, mystiske bøger, mytologi og spådomme omkring forårs- og efterårsjævndøgn (titlens equinox) omfavnes af seriens hippie-agtige og alternative personer, og lokker også Ida og hendes klassekammerater. Men Lindeburg afbalancerer det narrative hårfint, så det ikke kammer over i søgt parodi og new age-fanatisme. I bund og grund er Equinox et spændende, jordnært nordisk-noir forsvindingsmysterie krydret med antydninger af det overnaturlige.

Slutningen er lidt et antiklimaks, og nogle af birollerne har problemer med troværdigheden. Serien er ikke spændende nok til, at man sidder på kanten af sædet og absolut må “binge” alle episoderne på én gang, men vi vil hellere end gerne se en sæson mere fra dette univers. Fire stærke stjerner til endnu en solid nordisk serie fra streaming-giganten.