Anmeldelse: Duster, sæson 1

De meget erfarne instruktører, manusforfattere og serieskabere J.J. Abrams (Lost, Westworld, Star Wars: The Rise of Skywalker) og LaToya Morgan (The Walking Dead, Shameless) har slået pjalterne sammen og leverer en stærkt vanedannende retroaction-serie med Josh Holloway (Lost) i storform. 

Vi hensættes straks til en hæsblæsende biljagt, der foregår i området omkring Phoenix, Arizona. Her er horisonten ‘uendelig’, solnedgangene blændende røde, landevejene støvede, mændene macho og heden stegende. Velkommen til det sydvestlige USA, hvor den hårdkogte mafiaboss Saxton (Keith David) styrer sit konglomerat af et forbrydersyndikat med hård hånd.  

Vi befinder os i begyndelsen af de normløse 1970’ere, hvor den lidt naive, men helt igennem godhjertede Jim Ellis (Holloway) fungerer som Saxtons altmuligmand og flugtchauffør. Jims forlængede arm er muskelbilen ‘Duster’.  

Med bilen leverer han Saxtons ‘varer’, kører ham til møder med magtfulde mænd ( som den excentriske filmmogul Howard Hughes) og gangsterbosser – og bruger den om nødvendigt som rambuk. Jim elsker sin frie ungkarletilværelse, men kommer stadig godt ud af det med sin eks, trailerchaufføren Izzy (Camille Guaty), og datteren Luna (som tror, at Jim er hendes onkel).  

Det er ikke alle Saxton-familiens handlinger, han bifalder, men Jim er en loyal håndlanger og vælger at vende det blinde øje til de værste ‘afvigere’.  

Hans relativt sorgløse tilværelse kompliceres brat, da han får den nyuddannede og ambitiøse FBI-agent Nina Hayes (Rachel Hilson) på nakken. Som en utrættelig blodhund vejrer hun forbrydelser, og hun slipper ikke taget, når hun først har fået færten af noget.  

Med sin yderst personlige vendetta mod Saxton sætter Hayes, den første sorte kvindelige FBI-agent, al sin prestige ind på at knuse Saxton-familiens forbryderimperium. På FBI-kontoret i Phoenix bliver hun dog anset for at være en uvidende grønskolling, et dumt kvindemenneske og et irriterende hår i suppen snarere end et aktiv. Den eneste kollega, hun kan arbejde sammen med, er den retfærdighedssøgende Awan (Asivak Koostachin).  

Sammen forsøger de at rekruttere Jim og lægge en fælde for Saxton. Men hvad i alverden er der blevet af den FBI-agent, som tidligere håndterede sagen? Og hvad har ‘Tricky Dicky’ Nixon med det hele at gøre?  

 

Fra den i særklasse kreative og legende åbningssekvens med de herligt outrerede kostumer, tidstypiske rekvisitter og de vilde frisurer til de politisk ukorrekte holdninger og det fantastiske musikspor har Morgan og Abrams taget de særegne 70’ere fuldstændig med storm!  

Vi tages med på en fornøjelig færd med stoffer, mord og korrupte FBI-agenter, hvor banderne i det sydvestlige USA kæmper om territorier. Da Jim overbevises om, at hans bror er blevet myrdet, går jagten ind på sandheden – og på gerningsmanden.  

Men selve krimiplottet er ikke det vigtigste i Duster, her bevæger vi os gennem et årti med politiske omvæltninger (Vietnamkrigen og Watergate), hvor den paranoide Hoover-æra netop er et overstået kapitel, og borgerrettighederne kommer mere i fokus.  

Duster er krydret med et fascinerende og farverigt persongalleri, hvor familie, hvor relationer og loyalitet sættes på prøve. Først og fremmest drevet af det varme og friske samspil mellem Hilson og Holloway, flankeret af solide biroller fra David som mafioso med verdens største omsorg for sin familie, til Jims far (Corbin Bernsen) og Jims iltre eks.  

Holloway er bramfri og macho, men samtidig en karakter, man kan relatere til. Friske Hilson er en fryd i enhver scene, hvor hun skamløst stjæler billedet. De utallige sjofle kommentarer, der slynges efter hende, parerer hun hurtigere (og langt mere afslappet) end McEnroe.  

Duster er blevet en solid blanding af makkerkomedie med spændende thriller- og krimielementer, garneret med fræk dialog og løssluppen (tegneserieagtig) voldshumor. Og så var der al den vanvittige bilkørsel! Vi kunne godt have tænkt os et lidt mere gennemarbejdet (og troværdigt) krimiplot, men kan forstå, at det ikke har været intentionen.  

4 stærke stjerner til denne legesyge retro-actionserie – som vi meget gerne vil se mere af.  

Duster, sæson 1 får streamingpremiere den 16. maj på Max. Én episode slippes ugentlig. Anmeldelsen er baseret på samtlige otte episoder.