Anmeldelse: Don Jon

Joseph Gordon-Levitt (Inception, Lincoln) får sin instruktørdebut med komedien Don Jon. Desuden har han skrevet manuskriptet og spiller selv hovedrollen i filmen, der handler om den egocentriske, kvindeforagtende og pornoafhængige ungkarl Jon.

Jon nedlægger tre-fem nye damer om ugen, tager sig en spiller op til 11 gange om dagen og går i kirke for at få syndsforladelse, mens han nynner sine “Hail Mary” under dagens træning. Det får alt sammen en brat ende, da han falder pladask for skønheden Barbara (Johansson). Barbara ved, at hun er sexet, og udnytter det til at forme Jon, netop som hun vil have ham. Først og fremmest – og vigtigst af alt – må han slutte sit pornomisbrug.

Gordon-Levitt har lavet en outreret og stærkt satirisk komedie præget af personer med sjæl (omend noget karikerede). Han kaster et satirisk blik på sexfokuseringen i vores samfund og på forholdet mellem kønnene, men bliver aldrig moraliserende – kun over for dobbeltmoralen.

Det er vidunderligt skuespil, og der er en herlig kemi mellem hjerteknuseren og blondinen, ligesom Julianne Moore er påfaldende god som det “normale” element, der sætter tingene på plads. Det hele ender dog lige lovlig konventionelt, men vi venter os meget godt fra Gordon-Levitt i fremtiden.

Billedkvaliteten er okay, men uden knald på farver og kontraster. Soundtracket er præget af fuld styrke på loudness-knappen. Ekstramaterialet består kun af en bag-om-filmen på seks minutter samt ni andre minidokumentarer på tilsammen 32 minutter.

https://www.youtube.com/watch?v=bcGO_oAahV8