For nylig så vi en dokumentarudsendelse, hvor en af Tinders grundlæggere blev interviewet. Han blev blandt andet spurgt om fænomenet ghosting, den mentale barriere, som datingapps skaber, og om han synes, at udviklingen går i en positiv retning.
Dinesh Moorjani svarede, at:
Tinder var med til at ændre den sociale adfærd og den måde, folk kommer i kontakt med hinanden på. Mange mennesker har brug for teknologi for at komme i kontakt med hinanden. Jeg spekulerer på, om det er uheldigt for samfundet. Verden var nok bedre i 1980’erne og 90’erne, før smartphones prægede vores liv. Kontakten mellem mennesker var bedre, og folk var generelt gladere. Samfundet var også mindre polariseret.
En person, som bestemt ikke voksede op i 1980’erne, er 31-årige Amanda (Carla Sehn). Amanda bor i Malmø, er single og omgås kun sin tætte gruppe af festvenner samt sin fraskilte mor og søster (som hun også arbejder sammen med). Hun føler panikalderens ubehagelige pres og er desperat efter at få en kæreste.
Hendes, ikke særligt gennemtænkte, svar på livets udfordringer bliver at date halve Malmø – hvor Tinder bliver en vigtig brik i jagten på et knald og en (potentiel) livsledsager. Det går så som så…
Baseret på romanen af Amanda Romare er Netflix’ nye miniserie et ironisk blik på nutidens outrerede, overfladiske datingkultur, selvtillid, fokus på det perfekte udseende og urealistisk høje standarder for en fremtidig partner.
Om dagen (og ofte sent om aftenen) arbejder Amanda som en slags eventplanlægger og indretningskonsulent sammen med sin hippie-mor og tilsyneladende perfekte søster. Men hendes mor har en håbløs ny kæreste (“Tigeren”), og hendes søsters facade brister, da hendes angstanfald bryder ud i fuldt flor. Hendes venner har mest travlt med at feste, have hurtig sex og speeddate, mens Amanda overbeviser sig selv om, at hun leder efter ægte kærlighed – men bliver ved med at banke hovedet mod muren i fortvivlelse efter endnu en mislykket Tinder-date.
Og de unge mænd, hun virkelig falder for, viser sig at være egoistiske, løgnagtige røvhuller og/eller håbløse tilfælde.
Carla Sehn (Kærlighed og anarki) er fantastisk i hovedrollen som den lidt svimle, lidt usikre og meget charmerende Amanda. Hun har en ekstraordinær evne til at glide ind i rollen som den almindelige pige ved siden af, som så viser sig at have flere lag og et komplekst følelsesregister. Hendes udtryksfulde ansigt kan formidle mere end hundrede ord.
Amanda bærer på ar efter en smertefuld skilsmisse, en fraværende far og et anstrengt forhold til sin familie og det modsatte køn. Ting, som de fleste af os kan genkende elementer af.
Serien bliver lidt for ensformig med Amandas liv, der tilsyneladende går i ring, og hendes naive (til tider irriterende) adfærdsmønstre. Hun er tydeligvis en klog ung kvinde, men hun begår de samme fejl igen og igen og kommer aldrig videre med sit liv. Det er nabodrengen, der gennemskuer hende, når han siger, at han ikke kan forstå, hvorfor hun ikke har en fast partner, når hun hele tiden er så påtrængende. Spot on!
Endnu en gang serverer Netflix en god og ægte samtidsserie fra Norden med stærke præstationer, et velskrevet manuskript og et fascinerende persongalleri. Lidt for karikeret, men pålideligt charmerende. 4 stærke stjerner til Amanda & Co. Et hjertevarmt lysglimt i en dramakomedie, når efterårsmørket melder sig.
Det halve Malmø består af fyre, der har dumpet mig får Netflix-premiere den 11. september, hvor alle syv afsnit udkommer. Denne anmeldelse er baseret på hele miniserien.