Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Contraband

Blu-ray-anmeldelse

Månedens dark horse er utvivlsomt denne thriller fra islandske Baltasar Kormákur. Et lejlighedsvis for utroværdigt plot, men meget smart og spændende fortalt, med glimrende skuespil og fortræffelige biroller.

Publiceret 05/09/2012 - 00:00
Contraband
Tor Aavatsmark

New Orleans er bagtæppet for Kormákurs remake af sin egen film Reykjavik Rotterdam (2008), så de golde og kolde gader i Reykjavik er skiftet ud med den varme og farverige sydstatsby, men det er byens bagside, vi får at se; slidte arbejderkvarterer og beskidte havneområder. Her færdes vores ven Chris (Mark Wahlberg). Chris er tidligere storsmugler med legendestatus inden for miljøet, indtil han kom på bedre tanker, og lever nu et godt borgerligt liv med kone og barn. Han havde ikke set for sig, at den umodne svoger skulle spolere det hele!

Vanvittig spændende – sådan kan denne elegante thriller opsummeres, med fantastiske billeder og klipning, som trækker dig ind i den intense historie. Både Wahlberg og Beckinsale leverer solide og troværdige rollefortolkninger, og Ribisi er skurk på en helt egen skala. Nogle gange direkte ubehagelig, med et næsten dokumentarisk præg fra den menneskelige sump. Desværre bliver filmen lidt for smart for sit eget bedste og lige lovlig utroværdig, men med sådan en spændingskurve kan vi leve med det. Fem soleklare stjerner til Wahlberg og co.!

Lydsporet er utvivlsomt til seks stjerner, og billedkvaliteten er næsten fuldkommen. På bonusfronten får vi et interessant kommentarspor, nogle udeladte scener, en minidokumentar om special effects og alle stunts såvel som en nyttig, men noget banal bag-om-filmen.

Karakter
Contraband

Fakta:

  • Release: 24. juli 2012
  • Instruktør: Baltasar Kormákur
  • Medvirkende: Mark Wahlberg, Kate Beckinsale, Giovanni Ribisi, Ben Foster, Caleb Landry Jones, Lukas Haas
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:49 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top