I elbilens spæde barndom er Nathan Flomm (David) markedschef og aktionær i et af de nystartede selskaber. På grund af valget af navn til bilen havner han i en infantil konflikt med majoritetsejeren (Hamm) og mister både job og aktiepost. Bilen bliver en kæmpe succes, og Nathan går glip af et formidabelt afkast på hen ved en milliard dollars! Efter nederlaget går han under jorden i New Hampshire – indtil fortiden indhenter ham.
Filmens største problem er det dræbende kedelige manuskript af bl.a. hovedrolleindehaveren Larry David, som kun glimtvis får os til at trække på smilebåndet. Det er mere fordummende end morsomt og evner ikke engang at være morsomt på en dum måde. Larry David var ellers med på manuskriptsiden af tv-klassikeren Seinfeld og har de senere år gjort sig bemærket som frontfigur i tv-serien Curb Your Enthusiasm. Men denne gang virker det, som om talentet er gået til spilde.
I og med at det er en tv-film, modtog vi et anmeldereksemplar på dvd (!) med en billedkvalitet, der står til tæsk, og et kun brugbart lydspor (uden undertekster). Vi må håbe, at kvaliteten er bedre, når filmen slippes løs på tv.
http://www.youtube.com/watch?v=vs8lY7jWdtk
Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk
- Over 5.000 produkttests
- Undgå fejlkøb med vores råd og guides
- Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Altid opdateret på sidste nyt
- Nyhedsbrev direkte i din indbakke
- L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
- Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!

Vi tester for dig!
- Release: 10. august 2013
- Instruktør: Greg Mottola
- Medvirkende: Larry David, Jon Hamm, Danny McBride, Michael Keaton, Kate Hudson, Eva Mendes, Bill Hader, Liev Schreiber
- Genre: Komedie
- Land: USA
- År: 2013
- Tid: 1:40 t
Kommentarer
Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.