Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: 100 Code, 1. sæson

HBO

HBO er ude med en ny serie, der slutter sig til rækken af komplekse krimier fra Skandinavien. Desværre evner 100 Code ikke at levere tilstrækkelig kvalitet, selv med en pæn rolleliste og amerikansk islæt.

Publiceret 03/05/2015 - 11:05
100 Code, 1. sæson
Lorentz Celo

I både New York og Stockholm er der i en periode på 12 måneder dukket flere lig op af unge, lyshårede og blåøjede kvinder. Kriminaldetektiv Tommy Conley (Monaghan) fra NYPD får særlig tilladelse til at bistå Stockholms politi som observatør. Her skal han samarbejde med den svenske regelrytter Mikael Eklund (Nyqvist), der ikke har meget tilovers for den unge, kompromisløse amerikaner.

https://www.youtube.com/watch?v=l8KpBXbusvM

Skandinavisk krimi har altid holdt en relativt høj standard og har de senere år også fået meget opmærksomhed i udlandet under betegnelsen Nordic Noir. Fællesnævneren for genren er mørke og komplekse mordgåder, der gerne har to meget forskellige partnere, som også er mørke og komplekse, på sagen.

100 Code følger samme opskrift, men det lykkes den ikke at imponere nævneværdigt. Historien starter udmærket, men udvikler sig til en rodet affære med svage subplots. Personerne er ikke specielt interessante, og skuespillerne virker lejlighedsvis uinspirerede. Når serien samtidig er dårligt redigeret og ikke særlig visuelt spændende, bliver det samlede resultat skuffende. Vi håber på en stærkere fortsættelse. Tre stjerner.

100 Code - sesong 1_7 100 Code - sesong 1_6 100 Code - sesong 1_5 100 Code - sesong 1_4 100 Code - sesong 1_3 100 Code - sesong 1_2
<
>

Første sæson af 100 Code kan streames fra HBO Nordic nu, og den tekniske kvalitet er god. Lydsporet er rigtig fint, og billedet holder en udmærket standard, selv om kvaliteten svinger lidt.

Karakter
100 Code, 1. sæson

Fakta:

  • Release: 6. marts 2015

  • Instruktion: Robert Moresco m.fl.
  • Med: Michael Nyqvist, Dominic Monaghan, Peter Eggers, Hedda Stiernstedt, Kristoffer Berglund, Danilo Bejarano
  • Genre: Thriller
  • Land: Sverige
  • År: 2015
  • Tid: 04:18 timer
  • Skriv din kommentar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Scroll to Top