Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Smugkig på Sonos-hovedtelefoner

Rygterne vil vide, at Sonos lancerer sine første hovedtelefoner i 2021. Sådan kan de komme til at se ud!

Skrevet af / 17/02/2021 - 18:43
Smugkig på Sonos-hovedtelefoner

Sonos er et kendt brand inden for trådløse højttalere, soundbars og surroundsystemer. Hovedtelefonkategorien har de imidlertid holdt sig fra – i alt fald indtil nu!

Der er nemlig begyndt at svirre rygter om, at Sonos kan være på vej med sine allerførste hovedtelefoner: sandsynligvis et sæt trådløse, støjreducerende hovedtelefoner, som kan tage kampen op med Sony WH-1000XM4, Bose NCH700 og ikke mindst Apple AirPods Max!

Sonos-hovedtelefoner i 2021?

Rygterne holder nu mere vand, efter at det tyske patentbureau, Deutsches Patent- und Markenamt, publicerede tegninger af et sæt hovedtelefoner med Sonos-logo i forbindelse med en ny patentansøgning.

Ansøgningen er dateret til december 2020 og indeholder en række tegninger af hovedtelefonerne. Ud fra tegningerne ser det ud til at dreje sig om ørekopper af over-ear-typen og med minijack- og USB-C-tilslutning.

Sonos-headphones-989x512_1 Sonos-headphones-1-989x1291_2 Sonos-headphones-2-989x1253_3 Sonos-headphones-3-989x1138_4 Sonos-headphones-4-989x1138_5 Sonos-headphones-5-887x2000_6 Sonos-headphones-6-989x512_7
<
>
(Foto: Deutsches Patent- und Markenamt)

Hvilke “Sonos-specifikke” finesser de nye hovedtelefoner kan byde på, skal vi ikke gøre os for mange tanker om – men det er nærliggende at tro, at de vil kunne integreres i et eksisterende Sonos-system, så de kan styres via Sonos-appen og benytte de samme musiktjenester (f.eks Sonos Radio), som ellers afspilles via højttalerne rundtom i huset.

Sonos’ nye hovedtelefoner er formelt set endnu kun et rygte: Det er foreløbig uvist, hvornår de eventuelt lanceres officielt, og hvad de eventuelt vil koste. Lyd & Billede har vært i kontakt med Sonos’ nordiske PR-repræsentant, der – som forventet – ikke havde nogen kommentarer.

Kilder: Deutsches Patent- und Markenamt, The Verge

Læs også Sonos HD-radiostation koster penge Arc-ejere får surround-sound med multikanals PCM gratis. Desuden har Sonos lanceret deres egen radiostation.
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

Prisbillige hørepropper fra Redmi

Hørepropper: Audio-Technica lover creme til øregangene

Hovedtelefoner afkoder din hjerne

0
Scroll to Top