Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Ny generation fra Ring

Rings nyeste generation af alarmer skal være et praktisk og fleksibelt hjemmesikkerhedssystem, som man kan installere selv.

Skrevet af / 17/03/2021 - 16:14
Ny generation fra Ring

Vi har allerede anmeldt Ring Alarm, som er et fremragende komplet alarmsystem til hjemmet. Systemet var lige så let at gå til som at bygge med legoklodser. Opsætningen var nem og foregik uden problemer, og de enkelte sensorer virkede bare.

Læs også Alarmerende god alarm Ring Alarm Security Kit er et fremragende komplet alarmsystem til hjemmet, som er lige til at tage ned fra hylden.

Nu er Ring så klar med en opdateret udgave af alarmsystemet, som kommer i nyt stilrent design og med endnu flere sikkerhedsfunktioner, så det passer ind i alle typer hjem, lover Ring i en pressemeddelelse.

Blandt andet alarmtastaturet er nyt og byder blandt andet på hurtigvalgsknapper, så brugeren for eksempel kan udløse alarmen eller aktivere assisteret overvågning med et enkelt tryk på en knap.

Ring Alarm kommer også med nye sensorer, som er mindre, mere kompakte og nemmere at montere, så de kan placeres på steder uden ret meget plads. (Foto: Ring)

Den nye generation af Ring Alarm kommer også med nye sensorer, som er mindre, mere kompakte og nemmere at montere, så de kan placeres på steder uden ret meget plads.

Ring Alarm Outdoor Siren

Som helt nyt tilbehør lancerer Ring samtidig med det nye alarmsystem den såkaldte Alarm Outdoor Siren, så alle ligesom kan høre det, hvis alarmen går.

Ring Alarm Outdoor Siren kan integreres sømløst med eksisterende Ring-produkter og kan indstilles til at varsle både visuelt og med lyd, hvis alarmsystemet udløses.

Ring Alarm kan selvfølgelig også sluttes til eksisterende Ring-overvågningskameraer og -videoringeklokker. Det hele samles i Ring-app’en, hvor brugeren kan få overblik over alle sine Ring-produkter, ligesom alarmen også er kompatible med udvalgte Alexa-enheder.

Pris og tilgængelighed

Ring Alarm er tilgængelig fra slutningen af april til en vejledende udsalgspris på 2.052 kr. Pakken består af en base, et tastatur, en kontaktsensor, en bevægelsesdetektor, og en rækkeviddeforlænger.

Ring Alarm Outdoor Siren er tilgængelig fra slutningen af marts til en vejledende udsalgspris på 659 kr.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Billigere Arlo-overvågningskameraer

Føntørrer der beskytter hovedbunden

Markedets mest effektive rengøringsmaskine

To beholdere i en airfryer

Fritstående opvaskemaskine i rustfri stål

Sommerens udekøkken fra IKEA

Er din Philips Hue berørt?

Airfryer med 11 liter - eller 2 x 5,5 liter

Ny luftvarmepumpe fra LG

Electrolux-støvsuger fremstillet af genbrugsmateriale

Trådløs opladning der ikke er synlig

Smarte plæneklippere til budgetpris

0
Scroll to Top