Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Samsung Galaxy Buds Pro kommer med lyd fra AKG

Samsungs nye trådløse hørepropper kommer med intelligent aktiv støjreduktion.

Skrevet af / 14/01/2021 - 16:26
Samsung Galaxy Buds Pro kommer med lyd fra AKG

Lyden er udviklet af AKG, som Samsung købte for godt tre år siden, men Galaxy Buds Pro er fremstillet til at passe som fod i hose i Samsungs økosystem af Galaxy-produkter.

Brugere behøver ikke at ty til manuelle justeringer, da Galaxy Buds Pro nemt kan skifte automatisk mellem enheder, for eksempel Galaxy-smartphones eller tablets. Hvis du ringer til din Galaxy S21, mens du ser en video på din Galaxy Tab S7, sætter den nye Auto Switch-funktion videoen på pause for at lade brugeren besvare opkaldet uforstyrret ved hjælp af hørepropperne. Når opkaldet er afsluttet, skifter lydforbindelsen automatisk tilbage til den enhed, hvor videoen afspilles, lover Samsung i en pressemeddelelse.

I forhold til forgængerprodukter i Galaxy-serien – som Galaxy Buds Live og de oprindelige Samsung Galaxy Buds – tilbyder Galaxy Buds Pro en mere omfattende lyd med en bas på 11 millimeter for et dybere lydbillede og en diskant på 6,5 millimeter for skarpe toner.

Bruges hørepropperne til at samtale i mobilen, adskiller brugerens stemme fra uønskede lyde ved hjælp af tre mikrofoner og en stemmeoptagelsesenhed (VPU), så man bliver hørt så klart og tydeligt som muligt. En af de ydre mikrofoner har også en høj signal-to-noise ratio (SNR), hvilket hjælper med at eliminere forstyrrende baggrundsstøj. Derudover har Samsung integreret sin nye Wind Shield teknologi i Galaxy Buds Pro, hvor designet har minimeret det område på høretelefonerne, der bliver mødt af vind, og filtrerer forstyrrende lyde, der kan være forårsaget af vind.

Galaxy Buds Pro fås i tre farver: Phantom Black og Phantom Silver samt i Phantom Violet, som matcher mobiltelefonerne i Galaxy S21-serien. (Foto: Samsung)

Galaxy Buds Pro tilbyder intelligent ANC-teknologi

Når brugere skal fokusere på arbejde eller ønsker at lukke verden ude for en stund, er der mulighed for at reducere baggrundsstøj med op til 99 procent eller finjustere til det ønskede niveau. Med Ambient Sound kan brugerne vælge at forstærke nærliggende lyde med mere end 20 decibel.

Derudover fungerer funktionerne til ANC og Ambient Sound automatisk sammen og tilpasser sig omgivelserne for at optimere lydoplevelsen. Galaxy Buds Pro registrerer, når brugeren taler og kan automatisk veksle mellem at sænke og hæve den omgivende støj. Høretelefonerne slukker også automatisk for musikken, når de bemærker, at brugeren taler, selvom Ambient Sound er aktiv, eller hvis ANC er slukket.

Med ANC aktiveret kan Galaxy Buds Pro spille musik i op til fem timer på en opladning.

Pris og tilgængelighed

Galaxy Buds Pro fås i tre farver: Phantom Black og Phantom Silver samt i Phantom Violet, som matcher mobiltelefonerne i Galaxy S21-serien.

Galaxy Buds Pro vil være tilgængelig på udvalgte markeder fra d. 15. januar med en vejledende pris på 1.699 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top