TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Vi kårer Vivid Audio Kaya 90

Jagten på perfektion

forfatter
Publiceret 05/11/2020 - 11:51

Nogle er villige til at gå længere end andre i deres søgen efter den perfekte lyd. I højttalerfaget er det ægte håndværkskunst. Og med Kaya 90 har britisk-sydafrikanske Vivid Audio givet sig selv en ekstra udfordring. Nemlig at få en relativt kompakt gulvhøjttaler til at opføre sig, som om den var næsten dobbelt så stor.

Lad dig i øvrigt ikke narre af det kompakte ydre, hvert kabinet rummer nemlig hele 90 liter.

Hvis du gerne vil have gåsehud, kan du prøve at høre live-versionen af Susanne Sundførs “Undercover” fra the Barbican i London.

Med Kaya 90 lyder det så stort, åbent og naturtro, at jeg slet ikke savner at være der selv. For her får jeg hele koncertsalen flyttet ind i testrummet, hvor lyden fra klaveret breder sig ud i rummet med et naturligt og klippefast fundament i bunden. Og Susanne, hvis karakteristiske stemme er lige så kraftig, som den er luftig, står midt i rummet og krænger sin sjæl ud.

Den varme klang fra strygerne på Luka Šulićs fortolkning af Vivaldis De fire årstider skildres med både fylde og masser af luft. Og med en sådan kontrol over såvel de mindste detaljer som de største dynamiske udblæsninger, at det simpelthen er uvant. Hvornår har jeg sidst hørt lyden så ufarvet og levende som her? Det kan jeg ikke huske.

Konklusion

Kaya 90 er undertegnedes første møde med Vivid Audio. Jeg må indrømme, at jeg ofte har nogle fordomme over for producenter af højttalere i halvmillionklassen. Men da jeg hørte disse til 200.000 kroner parret, kom aha-oplevelserne på rad og række, så jeg blev mindet om, at det simpelthen er dyrt at hoste op med de bedste løsninger.

For Kaya 90 er en juvel af en højttaler. Desværre koster den alt for meget til, at de fleste overhovedet ville tænke på at købe et par. Men til prisen får du en af de mest dynamiske, rentspillende og holografisk korrekte højttalere på markedet.

Man har jo lov til at drømme. (GN)

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend