Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Vi kårer

Hyundai Ioniq 5

Hyundai Ioniq 5 er som en fremtidsvision fra 1980’erne. Og vi elsker den!

Af / 26/10/2021 - 09:26
Hyundai Ioniq 5

Med sit temmelig kantede udseende, der er moderniseret med pixelmønstrede LED-lys, ligner den noget, der er taget ud af en science fiction-film fra 1980’erne. Man venter bare på, at hjulene foldes ned og forvandles til dronepropeller, før den i ægte Doc Brown-stil sætter kurs mod himlen.

Men hvor Hyundai Ioniq 5 på ydersiden nærmest symboliserer, hvordan man i 80’erne troede, fremtiden ville se ud, så sætter den mellemstore familie-SUV kryds ved hvert eneste punkt på listen over, hvad man forventer af en moderne bil anno 2021. Ikke mindst har den reversibel strøm – og kan drive dele af huset i tilfælde af strømsvigt. Og med en knap kan du få sæderne i hvilestilling efter NASA-standard.

Digitale kørselsassistenter holder bilen midt på vejbanen og sørger for den rigtige fart og afstand til bilen foran. Radarer i kofangeren bagpå giver signal om køretøjer i den blinde vinkel, og bilen bremser automatisk, hvis blinklyset slås til, før der er fri bane. Desuden aktiverer blinklyset et blindvinkelkamera med video, som vises i et rundt felt på instrumentpanelet.

Her skal man med andre ord være temmelig uopmærksom for at forårsage farlige situationer.

Konklusion

Hyundai Ioniq 5 er en meget gennemtænkt familiebil. Den er større, end den ser ud på billeder, da formen snyder. Indvendig har man faktisk vældig god plads. Vi kan godt lide, at man tvinges til at tage stilling til udseendet, for den ser unægtelig speciel ud.

Køreegenskaberne er rigtig gode, og bilen er hurtigere end de fleste i sin klasse. Her går det tjept! Den er også lavere prissat end konkurrenter med tilsvarende udstyr, så man får meget for pengene!

Lydanlægget fra Bose gør et godt stykke arbejde. Det kunne godt have været lidt kraftigere og have haft endnu bedre opløsning i tonerne. Men absolut et tilvalg, der kan anbefales.

Læs videre med LB+

50%

Nytårstilbud 2025 - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 12 måneder!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

30% på LB+ Total i 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

54,- / mnd
49,- / for 1 måned
75.60,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer