TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Samsung Q900R 8K-tv

Skrevet af / 12/11/2018 - 15:00
Samsung Q900R 8K-tv

Hvis du troede, at dit nye 4K-tv var sidste skrig, må du tro om igen. Før mange af os har nået at sende vores gamle Full HD-tv på pension, er Samsung godt i gang med næste generations billedformat!

8K-opløsning (7680 x 4320) er en naturlig evolution af nutidens 4K UHD-standard. Med fire gange så mange pixels giver det endnu skarpere og klarere billeder end nogensinde før.

Skeptikerne vil nok hævde, at 4K er mere end godt, men der er ingen tvivl om, at 8K kommer – og det handler ikke kun om prototyper og fremtidsvisioner længere. Samsung kuppede årets IFA-elektronikmesse ved at lancere en helt ny serie 8K-modeller, klar til salg allerede i 2018. Dermed tvinger de også mange af konkurrenterne til at tænke nyt.

Knivskarp billedkvalitet

Samsung Q900R fås i 65, 75 og 85 tommers størrelse med vaskeægte 8K-opløsning, bredt farvespektrum og op til 4000 nit lysstyrke. Det er et kvantespring i ydelse, og efter at have studeret Samsung Q900R med egne øjne er der ingen tvivl om, at 8K er et heftigt skue.

Det er lidt synd, at Apple har kapret kaldenavnet “Retina” til deres mest højopløste skærme, for det kunne være fristende at bruge et lignende udtryk om Samsungs 8K.

Man får umiddelbart følelsen af at se på et tv, der har lige så god eller bedre opløsning end det menneskelige øje. Og det bliver aldrig trættende at se på – snarere tværtimod. Samsung-skærmen giver nemlig en fænomenal dybdefølelse. Du kan skifte fokus og praktisk talt “se indad” i billedet uden brug af 3D-briller. Her kan man tale om et vindue til virkeligheden!

Ulempen er selvfølgelig, at der foreløbig findes meget lidt 8K-materiale. De nye tv’er må derfor håndtere SD-, HD- og 4K-indhold det meste af tiden. Det kræver opskalering for at passe til skærmen, og til det formål har Samsung udviklet en ny, avanceret “AI Upscaling”, der fungerer overraskende godt med både høj- og lavopløste kilder. Kombinationen af 8K panelopløsning og råstærk billedprocessering giver et klart løft, selv i forhold til nutidens bedste 4K-modeller.

Stadig LCD

Selve billedpanelet selv er fortsat af LCD-typen, med Quantum Dot-farvefiltre for bredere farvespektrum og direkte LED-bagbelysning for bedst mulig kontrast. Det har åbenbart været nødvendigt for at kunne producere modellerne allerede i år til priser, hvor almindelige dødelige kan være med. Et 8K-tv baseret på microLED eller andre futuristiske teknologier ville selvfølgelig have været spændende, men er næppe helt realisérbart endnu.

Samsungs vilde 8K-skærm fortjener prisen som årets tv-innovation, netop fordi den giver os en forsmag på fremtidens tv-hverdag, allerede i dag. AH

picture1
<
>
(Foto: Producent)

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere
Scroll to Top