TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Panasonic Leica DG Vario-Elmarit 50-200 mm F2.8-4.0

Af / 02/11/2018 - 09:46
Panasonic Leica DG Vario-Elmarit 50-200 mm F2.8-4.0

Denne Panasonic-zoom er vejrbeskyttet og har indbygget optisk billedstabilisering. Det gør den lige så velegnet til fotografering i møgvejr, som når lyset kræver længere lukkertider. Så er billedstabiliseringen god at have. Især på telezooms. Den fungerer desuden med nyere Panasonic Lumix-kameraers indbyggede stabilisering og kan kompensere for op til fem eksponeringstrin i fem akser.

Autofokus

Det 13 cm lange objektiv er ikke alene lysstærkt med f/2.8 og f/4.0 som de største blænder. Det understøtter også Panasonics 240 fps fokussystem på de dyreste kameraer, og autofokus er stille, hurtig og præcis. På bevægelige motiver havde objektivet ingen problemer med at følge bevægelser på 200 mm brændvidde og moderat lysstyrke. F.eks. blænde f/8.0.

Ydelse

Desuden er det forbløffende skarpt og fri for fortegning, og dæmper kromatisk aberration og strølys i strakt arm.

Der er marginalt med vignettering på 50 mm ved blænde f/2.8, og skarpheden er meget jævn ud i hjørnerne. Den bliver endnu bedre fra blænde f/4.0, og det gælder alle brændvidder op til 100 mm, hvor skarpheden ikke falder, før diffraktion dæmper den lidt på blænde f/16 og f/22.

I objektivets yderområde kan man se, at skarpheden ikke er helt jævn på 200 mm, og her bør man holde sig mellem f/5.6 og f/11, for at den skal være så høj som muligt. Det er dog stadig superb ydelse for en 4x telezoom af denne type og med så god lysstyrke på alle brændvidder.

Konklusion

For en 50-200 mm – reelt 100-400 mm – tele med så god lysstyrke er Leica DG Vario Elmarit et fremragende korrigeret, skarpt og frem for alt håndtérbart og anvendeligt objektiv. Nogle vil savne en blændering, som Panasonic har på flere af deres Leica-mærkede objektiver, mens savnet af et stativfæste vil være større for andre.

Under alle omstændigheder er det endnu et Panasonic-objektiv af meget høj kvalitet, der vil finde mange begejstrede ejere. Fuldt fortjent. LS

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse
Guide: Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur?

Hvad er balanceret armatur i hørepropper?
Læs mere