Mens de fleste hovedtelefoner har dynamiske drivere, laver nogle deres med et andet driftsprincip. HiFiMAN Sundara er blandt dem, og her er membranoverfladen også større end normalt. Sundara anvender planmagnetiske drivere i åbne ørekopper; det har sine fordele, men også nogle ulemper.
Med lav impedans og følsomhed går det relativt fin at drive Sundara med en AudioQuest Cobalt koblet til mobilen, selv om hovedtelefonernes fyldige formfaktor ikke er særlig velegnet til bærbar brug. De egner sig bedre til lænestolen, sluttet til udgangen på en Hegel H190 eller den prisgunstige hovedtelefonforstærker Schiit Magni 3+.
Den planmagnetiske konstruktion i Sundara har lavere bevægelig masse. Den såkaldte Neo Supernano-membran er lettere end en dynamisk membran, og i teorien skulle det give en hurtigere og mere præcis transientrespons.
Det fungerer pokkers godt i Sundara. Ud over strålende dynamisk respons har de faktisk en meget overbevisende basgengivelse. Stram og potent på samme tid, og bassen driver rytmen i musikken på forbilledlig vis. Heller ikke her går den særlig dybt, men det mærkes ikke så tydeligt, fordi den er superdefineret og ikke spor bange for at trykke til.
Men det er på opløsning, transientrespons og detaljegengivelse, at Sundara virkelig udmærker sig. Stemmegengivelsen er neutral, åben og smækfuld af klangfarver. Strygere lyder mere troværdigt end på nogen andre åbne hovedtelefoner i denne klasse, og et klaver får klart den mest klangfulde gengivelse på Sundara.
Konklusion
HiFiMAN Sundara er det bedste hi-fi-køb i denne klasse. Lyden er mere raffineret, luftig og dynamisk end hos konkurrenterne. Diskanten er silkeblød, bassen er potent, og mellemtonen er krystalklar og neutralt gengivet. Lydbilledet opleves som stort og åbent, og de trives lige så godt med Brockhampton som med Beethoven.
Sundara er simpelthen et kup til prisen og perfekte til hjemmebrug (omend ikke særlig mobilvenlige). (LS)