Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender: Låge 08Deltag

Vi kårer

Canon EOS R5

Skrevet af / 20/10/2020 - 12:00
Canon EOS R5

EOS R5 er det banebrydende kamera, som EOS R ikke blev, da det blev lanceret som Canons første flagskib blandt spejlløse full-frame-kameraer. Det er den spejlløse udgave af spejlreflekskameraet EOS 5D Mark II fra 2008 – et kamera, der i sin tid var banebrydende med 1080p HD-video, og som blev omfavnet af videografer verden over.

Det samme kan ske med EOS R5, der er Canons mest avancerede kamera, men ikke udelukkende rettet mod professionelle videografer. Det har også andre egenskaber, såsom en skudtakt på 20 billeder i sekundet (fps), en 45 megapixel højopløst CMOS-billedsensor, indbygget billedstabilisering, ekstremt hurtig autofokus – og ja, det kan optage 4K-video i høj kvalitet.

I sig selv er det ikke opsigtsvækkende i denne prisklasse. Panasonic Lumix DC-S1R, Nikon Z7 og Sony a7R IV har mange af de samme funktioner, men ingen af dem har 8K-video-optagelse.

Den indbyggede billedstabilisering fungerer med alle objektiver, men allerbedst sammen med visse Canon-objektiver, hvor man kan opnå op til otte eksponeringstrins kompensation for ustabilitet. Såsom når man holder kameraet ved lange lukkertider eller bevæger det meget under fotograferingen.

Konklusion

Canon EOS R5 er et af de sejeste kameraer, vi har testet, og det første med 8K video-optagelse. Det gør det unikt blandt systemkameraer og åbner for muligheder, som vi endnu ikke kan se rækkevidden af.

Måske er det lidt for tidligt til, at 8K kan få fodfæste på det professionelle marked, men nu er frøet sået, og så er det op til fotograferne at omfavne det. Eller ikke.

Hvis svaret er ikke, er EOS R5 stadig et fantastisk videokamera, også til 4K-video – for ikke at nævne, hvor enormt godt det er som stillbilledkamera, næsten uanset hvad man skal bruge det til. Sport, action, portrætter, landskaber, arkitektur – Canon-kameraet klarer det hele.

Konkurrenterne bør være bekymrede. (LS)

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Nyhed

Danmark får sin egen brancheforening

Dansk-svensk samarbejde om forbrugerelektronik.
Læs mere
Scroll to Top