TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

ÅRETS BEDSTE FILM OG TV-SERIER

ÅRETS BEDSTE FILM OG TV-SERIER

forfatter
Publiceret 15/11/2018 - 14:52

At sammenfatte et helt års film og tv-serier er altid en besynderlig oplevelse. Overraskende mange af filmene og serierne har man glemt, perler kommer frem fra glemslen igen, og man får mere et helhedsbillede af året, der er gået.

Bortset fra liggesår og et stigende glykæmisk indeks har der været mange timer med god underholdning, overraskelser, nyskabelser og fremragende skuespil, men også meget middelmådighed og satsning på sikre kort.

Lokal satsning

Årets største nyhed var nok, at streaming-giganten Netflix besluttede at øge budgetterne på deres europæiske produktioner fra fra 2,5 til 5 milliarder kroner i år. Med serier som The Rain og den særdeles skuffende The Innocents håber Reed Hastings at sikre loyalitet fra sine abonnenter. Vi så også en feteret Gerard Depardieu i 2. sæson af den franske serie Marseille.

Ud over det lokale indhold fortsatte Netflix med flagskibsserier som Stranger Things, The Crown og Luke Cage. På grund af #MeToo blev 6. sæson af House of Cards skubbet til 2. november, så her må vi vente i spænding på, hvordan Claire (Robin Wright) klarer ærterne alene. Vi troede i øvrigt, at vi skulle se “overgrebsmanden” Spacey i All the Money in the World, men dér blev han brat erstattet af Christopher Plummer.

Ud over serier har Netflix fået stadig større fokus på film. Årets positive overraskelse på den front kom med Natalie Portman i Annihilation.

Den anden amerikanske streaming-gigant, HBO, havde et år uden megasuccesen Game of Thrones, men glædede os med serier som Knightfall, Here and Now, The Handmaids Tale, Castle Rock og ikke mindst 2. sæson af Westworld.

Vi kan trygt konkludere, at vi trods enkelte kiksere (bl.a. Altered Carbon) befinder os i tv-seriernes guldalder.

Superhelte og godt skuespil

Trods overdrevet fokus på superhelte (i alle former og kategorier) også i år bød genren på flere overraskende opture. Ikke mindst blev vi imponeret af Wonder Woman og Avengers: Infinity War. Thor: Ragnarok endte et sted midtimellem, mens DC-heltene ikke fik det til at klappe i Justice League.

Fremragende karakterskuespillere er ikke det første, vi tænker på, når vi hører ordet superheltefilm, men Avengers 3 var faktisk lidt en undtagelse i den henseende.

Andre, der imponerede stort i hjemmebiografen i år, var Gal Gadot i Wonder Woman, Claire Foy i 2. sæson af The Crown, Tom Cruise i American Made, Justin Theroux i The Leftovers, Elisabeth Moss i The Handmaid’s Tale, Harrison Ford og Ryan Gosling i Blade Runner 2049, Jennifer Lawrence i Mother!, Hugh Jackman i The Greatest Showman, Titus Welliver i 4. sæson af Bosch, Sally Hawkins i The Shape of Water, Emily Blunt i gyseren A Quiet Place, Daniel Day-Lewis i Phantom Thread og i særdeleshed Gary Oldman i Darkest Hour og Frances McDormand i Three Billboards Outside Ebbing, Missouri – i øvrigt en af de få film/tv-serier, der fik topkarakter i år.

De mange nedture og skuffelser forbigår vi i tavshed. Dem, og mange hundrede andre film og tv-serier kan du læse mere om på vores hjemmeside, lydogbillede.dk. Godt nyt film- og tv-år!

picture1
<
>
(Foto: Producent)
VINNERE AV ÅRETS BEDSTE FILM OG TV-SERIER
Westworld, 2. sæson

Det kunstige univers ekspanderer – og imploderer

Det var en varm martsdag i Austin, Texas, ved SXSW 2016, da vi i sin tid blev introduceret til Westworld af selveste J.J. Abrams. Det lille klip, vi fik at se af den (dengang) ufærdige serie, gav os skyhøje forventninger – forventninger, der faktisk blev overgået, da 1. sæson blev lanceret. Velfortjent kårede vi Westworld til Årets Bedste tv-serie 2016-2017.

Kombinationen af et innovativt og banebrydende plot, mesterlig fotografering og klipning, et visuelt festfyrværkeri, dybtgående dialoger, et enormt budget til set design og kostumer plus skuespillerpræstationer i top var et ægte pletskud. Meget at leve op til, med andre ord, men den svære 2. sæson skuffer bestemt ikke!

Kort fortalt kan de rigeste af de rige boltre sig i en overdådig, realistisk “forlystelsespark”, der til forveksling ligner Det Vilde Vesten, og hvor alle værterne er androider – kunstige mennesker så realistiske, at det er umuligt at se forskel på dem og den ægte vare.

I en tid, hvor Elon Musk og nu afdøde Stephen Hawking har advaret om, at kunstig intelligens kan betyde enden for menneskeheden, kommer Westworld som en knytnæve ind i debatten.

I serien, der er baseret på filmen fra 1973 af samme navn – skrevet og instrueret af Michael Crichton (som også skrev bogen bag Jurassic Park) – oplever vi, som det ofte tilfældet – at teknologien ikke altid spiller sammen med os, og at det at fifle med naturen kan have uanede konsekvenser.

I 1. sæson tog det lidt tid at forstå, hvad det var, vi rent faktisk var vidne til – hvad der var drøm, hvad der var fiktion, hvem der var androider, og ikke mindst hvilken tidslinje vi til enhver tid befandt os i. 2. sæson er i den henseende mindst lige så kompleks.

Nu hvor værterne får mere og mere selvbevidsthed, udspiller der sig et mangefacetteret handlingsmønster med forskellige sidehistorier i forskellige dele af parken – stadig i forskellige tidslinjer. I Westworld får vi heldigvis ikke handlingen serveret med teske.

Med det kraftige fokus på action i begyndelsen af 2. sæson forsvinder mange af de stilfærdige filosofiske dybder desværre. Ikke mindst savner vi de fascinerende samtaler mellem værterne og skaberne om, hvad der er virkeligt, og hvordan de opfatter virkeligheden.

Westworld er stadig en fantastisk serie og en herlig fusion af sci-fi, action og mellemmenneskeligt drama. Serien ser ud, som om den har kostet et mellemstort lands statsbudget – her er ikke sparet på noget – og har manuskripter og skuespillere i topklasse.

Lidt for meget fokus på action i første halvdel af 2. sæson, hvor noget af den mystik, vi oplevede i 1. sæson, er væk, betyder at topkarakteren ryger. Men du får stadig ikke meget bedre og mere heftig underholdning i dag, og Westworld formår fortsat at overraske. Fem bundsolide stjerner! TA

Blade Runner 2049

Enestående

Få film har opnået større kultstatus – og er blevet mere heftigt diskuteret – end Ridley Scotts sci-fi-klassiker Blade Runner fra 1982. Filmen fik overvejende en hård medfart af kritikerne ved premieren, men efter syv (!) versioner, hvoraf den bedste er Blade Runner – The Final Cut (2007), er de fleste i dag enige om, at det er en ubestridelig klassiker.

Efterfølgeren samler tråden op 30 år efter den originale film, hvor det nu er K (Ryan Gosling), der er L.A.-politiets ledende “Blade Runner”. Et job, der består i at jagte og eliminere replikanter (androider), der ikke lader sig kontrollere.

youtu.be/gCcx85zbxz4

Den fransk-canadiske instruktør Denis Villeneuve har tidligere vist mesterlige takter med en usædvanlig visuelt lækker stil – senest i den storslåede, filosofisk anlagte Arrival – men med Blade Runner 2049 overgår han sig selv!

Hver scene er som en fascinerende, dybt tankevækkende kunstinstallation, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Vi suges ind i handlingen i den dystopiske fremtidsverden, hvor det suggestive soundtrack spiller en fremtrædende rolle.

Når vi træder ind i et affolket Las Vegas, er det som at stå i helvedes forgård – en perfekt analogi, idet syndens og overdrevets by ligger øde og delvis pulveriseret hen. Alt, hvad der er tilbage, er rester af de prangende kulisser – som mindesmærker over menneskehedens dekadente livsførelse.

Harrison Ford gjorde det fremragende som Blade Runner i den originale film. Han fremstillede figuren med overbevisning, uden de store fagter, og fik kompleksiteten i karakteren frem. Da han nu, 25 år senere, skulle gentage rollen, var faldhøjden stor, ikke mindst fordi det er længe siden, vi er blevet imponeret af Ford på det hvide lærred – måske fordi han simpelthen ikke er blevet tilbudt tilstrækkelig saftige roller?

Ryan Gosling er som sædvanlig exceptionelt god og får hele det komplekse følelsesregister i karakteren frem, splittet mellem tro og tvivl om, hvem (og hvad!) han er, og hvem han i sidste ende skal adlyde. Lydhør grænsende til det selvudslettende over for myndighederne og systemet, indtil han finder ud af, at alt ikke er, som han har fået det præsenteret.

Filmen er næsten tre timer lang, men fuldstændig uden døde punkter og overflødige scener. Selv om der er en del actionscener, er det ro og eftertanke, der præger den indimellem lavmælte film.

Blade Runner 2049 viger ikke uden om at stille de store, eksistentielle spørgsmål som: Hvem er vi, hvor kommer vi fra, og hvad definerer et menneske? Hele tiden gnaver en ubehagelig følelse i baggrunden, idet hemmeligheder afsløres lag for lag i bedste thriller-stil.

En visuelt blændende film, hvor Villeneuve har perfektioneret historien og fået det bedste ud af skuespillerne. En film, der formår at overraske, underholde og samtidig mane til eftertanke. Fotograferingen og musikken spiller også en stor rolle, og som helhed er Blade Runner 2049 uslåelig som årets bedste film. Seks svimlende stjerner til denne øjeblikkelige klassiker! TA

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend