Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: XTZ Master M2

Helstøbt

Med disse nye tovejs standerhøjttalere med støbt kabinet viser XTZ for alvor, hvad de kan.

Skrevet af / 24/06/2015 - 06:00
XTZ Master M2
Sven Bilen

Svenske XTZ har flere gange vist, at de kan lave højttalere, der kan noget ekstra. Sidst handlede det om deres Cinema-serie, som er et fund til prisen og blev kåret til årets surround-højttalersystem i Lyd & Billede sidste år. Det var velfortjent, og sættet har medført anerkendende blikke, rosende ord og respekt fra ikke mindst branchefolk, mens det erstattede mit eget surround-setup.

På den seneste Arken-messe kunne vi sammen med Cinema-systemet også se en prototype på noget, som Olle Eliasson – manden bag XTZ – havde valgt at kalde Master M2. Der lå en helt ny tankegang bag og ikke mindst en helt ny kabinetkonstruktion. Det virkede meget spændende.

Målet var at skabe kompakte højttalere med fokus på high-end kriterier – kompromisløse, men stadig til en overkommelig pris. Man valgte at begynde med at bygge et så akustisk optimeret kabinet som muligt, hvilket er løst ved at støbe det!

 

Tung hi-fi

Det første, man lægger mærke til ved Master M2, er at de er tunge. Hele 16,5 kg hver. Det kræver ordentlige, stabile standere. XTZ har selv nogle, der passer, men dem havde jeg ikke adgang til under testen og måtte bruge mine egne.

Vægten kommer ikke mindst fra selve kabinettet. Modsat stort set alle andre kabinetter er det altså støbt. Det sidste støbte kabinet, vi har prøvet, var på Aniara fra finske Aurelia, men det var et letvægtskabinet. Her er det derimod tungt som bare pokker. Det gør det også næsten lige så solidt og resonansdødt som kabinettet på mine Wilson-højttalere. Materialet er en blanding af epoxy og polyuretan.

Den ydre form er et resultat af den akustiske optimering. Her er der ingen parallelle flader, og selve kabinettet bliver smallere bagtil.

IMG_9043-4
Bi-wiring med kobberplatinerede jumpere. Sandsynligvis har man ikke bi-wiring kabler og bruger gerne fornuftige kabel-jumpere i stedet, selv om disse nok hører til de bedre af slagsen.

Diskant-elementet sidder i en waveguide for at kontrollere spredningen. Det er en 30 mm soft-dome med neodymmagnet, som både kan klare meget effekt og gå relativt langt ned i frekvens. Bas/mellemtone-elementet er med sine 2 kilo også med til at få vægten op. Det er udviklet i samarbejde med SEAS og baseret på deres Excel-serie. Membranen er af vævet polypropylen.

Delefilteret er en kombination af anden og tredje orden, og man har f.eks. valgt Mundorf-kondensatorer og MOX-modstand. De særlige jumpere, der forbinder terminalerne til bi-wiring, er kobberplatinerede, hvilket om ikke andet ser mere lækkert ud end “almindelige” jumpere.

Som sædvanlig med XTZ er der lidt at lege med. Man kan enten stoppe basporten til, så den bliver tæt, og forvandle højttalerne til en lukket variant, eller man kan indsætte et skumrør, så bassen dæmpes en anelse. I samspil med, hvor tæt på bagvæggen man stiller højttalerne, betyder det, at man kan justere mængden af bas rigtig meget.

Bassen er både stram og veldefineret lige fra starten, man justerer bare tyngde og mængde, og der er gode muligheder for at få en virkelig fin, kompetent basgengivelse. Det kan kræve lidt arbejde, men man bliver rigeligt belønnet for indsatsen.

Meget af det her er ikke ligefrem almindeligt i denne prisklasse. Der er bestemt ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest; flere af løsningerne og valgene koster betydelig mere end standardløsninger.

 

Flere tæsk

Jeg koblede højttalerne til – de havde spillet lidt hos XTZ, før de blev sendt til mig – og spillede et par timer for at få et førsteindtryk. Men præcis som med Cinema-serien syntes jeg, at det virkede, som om de skulle have lidt flere tæsk, før de var klar til test. Som om de ikke gav ordentlig los. Derfor fik de lov til at spille et par dage i modfase under et tæppe i et rum med lukket dør.

Crossover
Der er ingen grund til at betvivle komponentvalget; man har konsekvent taget fra øverste hylde.

Det hjalp. Nu lød højttalerne mere dynamisk og opløst, og det virkede, som om de havde fået en halv oktav mere både i toppen og i bunden. Lydbilledet var af en helt anden størrelse og fasthed.

Hvis man prøvelytter Master M2, skal man sørge for at høre nogle, der har spillet lidt først. Og hvis man køber et par, skal man give dem den tid, de skal bruge for rigtig at kunne blomstre. Det er ikke sådan, at man ikke kan lytte til dem direkte ud af kassen, men de har meget mere at byde på.

Under testen skulle jeg indøve en korstemme efter en indspillet version (Carl Nielsens Benedictus Dominus) og stod foran højttalerne. Waveguiden gør, at udstrålingen fra diskanten giver et lydbillede, der er stort på alle ledder, selv når man står op, og det var let at følge stemmerne. Det er i det hele et vanvittig overbevisende lydbillede fra standerhøjttalere i denne prisklasse!

 

Harmonisk og detaljeret

Jeg endte også med at spille en del jazz på dem. Både trio, sang og bigband. Det havde jeg ikke forventet, da jeg pakkede højttalerne ud. Men den fine opløsning og det store lydbillede gør, at man gerne vil høre musik, der vinder ved, at man får så meget som muligt med af den information, der findes på indspilningen.

IMG_9021
Diskanten er en kompetent soft-dome, som får hjælp af en waveguide til at kontrollere spredningen.

Højttalerne trivedes også bedre, jo bedre legekammerater de havde, altså forstærker, strøm og kabler. Og de kunne følge med meget højere op i hierarkiet, end man bør kunne forvente.

Diskant-elementet er meget overbevisende – en soft-dome, der præsterer på et meget højt niveau og giver den harmoniske og samtidig detaljerede gengivelse, vi så gerne vil have. Med musik af både Stina Nordenstam, Shirley Horn og Toots Thielemans gav den fine opløsning såvel stemmer som instrumenter det, der behøves, for at det hele for alvor bliver interessant at lytte til.

Men det er allround-højttalere, som også kan klare Rage Against the Machine og helt almindelig smørpop, selv om jeg synes, de fungerer bedre, jo mere krævende musikken bliver. Det er en rigtig god egenskab, og jeg er meget begejstret for disse højttalere!

 

Konklusion

Med Cinema- og Master-serierne satser XTZ tydeligvis på at gå et par niveauer op i prestige og kvalitet. Også i pris, selv om det stadig i ægte XTZ-ånd handler om, at man får rigtig meget for pengene. Det er et par meget vellykkede standerhøjttalere, der virker helt rigtige til rigtig mange ting. Godt arbejde!

Lyd & Billede mener

Rigtig fine højttalere, som lyder og spiller bedre end forventet. Her er meget gjort rigtigt, og hele den fine tankegang bagved giver også bonus i slutresultatet. Det her er virkelig godt! De tager tid at spille ind, de vejer meget og skal placeres ordentligt i rummet. Man skal også helst have en forstærker med gode kraftressourcer.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top