Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Test: Samsung UE55MU7075

Multitalent

Samsung UE55MU7075 kan prale af flot design samt fremragende brugervenlighed, billede og lyd, hvilket gør det til et af de bedre køb i prisklassen.

Skrevet af / 10/11/2017 - 14:55
Samsung UE55MU7075
Audun Hage

Samsung UE55MU7075 er et stilfuldt tv med en ultratynd ramme i mørk, børstet udførelse. Sydkoreanerne har tænkt på helheden, og bagsiden har glatte overflader og dæksler til at skjule ledningerne, som føres til en separat Mini Connect koblingsboks. Det giver en glat og lækker installation.

Brugervenlighed og funktioner

Samsung har udviklet deres eget operativsystem – Tizen – der er skræddersyet til tv-brug. Tv’et starter øjeblikkeligt, kan skifte lynhurtigt mellem forskellige apps og starter filmen eller serien, præcis hvor du stoppede. Samsung har også sørget for at inkludere de fleste lokale apps, inklusive DR TV, TV 2 Play, Viaplay, C more, HBO Nordic samt selvfølgelig Netflix og YouTube.

Fjernbetjeningen er lille og tynd med meget få knapper. Den har imidlertid hurtigknapper til de vigtigste funktioner og kan også programmeres til at styre andre enheder. Den kan kræve lidt tilvænning for “de voksne”, men vi kan godt lide den.

Billedkvalitet

7-serien plejer at være en af dem, der giver mest for pengene, hvad angår billedkvalitet, og i år har Samsung valgt at opdele serien i to forskellige niveauer: Mellemklasseserien MU7000 og premiumserien Q7F. Her tester vi MU7075, en derivatmodel, der bl.a. sælges hos Elgiganten. Det adskiller sig fra det almindelige MU7005 ved at have en mere eksklusiv fjernbetjening og mere avanceret dimming-teknologi i baglyset.

Mens sidste års 55KS7005 bød på klasseledende lysstyrke og kontrast, har 55MU7075 en lidt mere nedtonet billedgengivelse. Det står hurtigt klart, at denne model ikke er tænkt som en direkte arvtager til KS7005. Ydelsen på kontrast og lysstyrke er mere ordinær, og vi skal nok op i det dyrere 55Q7F for at overgå forgængerens ydelse på alle områder.

(Foto: Producent)

Når det er sagt, så leverer 55MU7075 et glimrende billede sammenlignet med konkurrenterne i testen. Den matte overflade sørger for, at skærmen ikke reflekterer så meget af omgivelserne, og vores testeksemplar havde en jævn lysfordeling uden synlig clouding. Sortniveauet er godkendt, selv om det ikke når op på siden af Sonys fremragende bag-LED-skærm. Desuden er betragtningsvinklen ret snæver. Farverne ændrer sig hurtigt, når man ikke sidder lige foran skærmen. Alligevel følger Samsung-skærmen godt med de dyrere testdeltagere.

Lydkvalitet

Samsung-skærmens undermonterede højttalere sender lyden nedad, før den reflekteres op mod lytteren. Det betyder, at lyden vil afhænge meget af placeringen. De indbyggede højttalere lader til at være af anstændig kvalitet og kan spille højt og tydeligt, uden at det lyder skarpt eller grumset. Vi kunne skrue volumen helt op på 100, uden at tv’et lød presset!

Konklusion

UE55MU7075 har alle de gode kvaliteter, vi forbinder med Samsung. Designet er gennemtænkt, og smart-platformen er både hurtig og brugervenlig. Billedkvaliteten er ikke lige så farvestrålende og kontrastrig som de allerbedste i denne test, men tæt nok på, til at det er et godt køb.

Lyd & Billede mener

Flot design, lynhurtige smart-funktioner og fremragende billedkvalitet gør Samsung til en god allrounder. 55MU7075 leverer kun medium kontrast og lysstyrke, og har heller ikke særlig god betragtningsvinkel.

Også i denne test:

TV’er til jul – test af seks 55” 4K-tv’er med HDR til omkring 10.000 kroner

Sony Bravia KD-55XE9005

Stærk præstation

Sony 55XE9005 er en veritabel lyskanon af et tv, der lader os nyde både HDR-film og andet tv-indhold med suveræn kontrast.

Sony-skærmens dynamiske LED-baglys giver betydelig bedre kontrast og sortniveau end konkurrenterne.
Lyden er tynd med fraværende bas. Her er det nødvendigt med et separat lydsystem!
Læs hele testen

Panasonic TX-58EX700

Godt til det meste

Panasonic-skærmen gør det generelt fint, men brillerer ikke i nogen discipliner.

Stor skærm, fin brugervenlighed og naturlig billedkvalitet gør Panasonic let at holde af.
Svag lysstyrke betyder, at HDR-effekten bliver lidt tam.
Læs hele testen

LG 55SJ850V

Lidt for grå sort

Med bred betragtningsvinkel og flot farvegengivelse står 55SJ850 som en interessant model i prisklassen. Men det kan ikke måle sig med LG’s egne OLED-skærme.

Glimrende smart-platform og dejlig bred betragtningsvinkel.
Begrænset sortniveau og kontrast.
Læs hele testen

TCL U55X9006

Knaldstærk kineser

Det dugfriske U55X9006 fra kinesiske TCL er ikke til at kimse af. Det er et af testens mest veludstyrede tv’er og byder på lysstærkt billede og suveræn lyd.

TCL-skærmen har et avanceret billedpanel med imponerende lysstyrke og kontrast. Lyden er også usædvanlig god for et tv.
En del billedstøj ved hurtige bevægelser.
Læs hele testen

Philips 55PUS7502

Julelys på væggen

Med sit farvestrålende Ambilight-lys byder Philips-skærmen på en billedoplevelse ud over det sædvanlige.

God betragtningsvinkel, glatte bevægelser og skarpe detaljer.
Mangler lidt kontrast i forhold til de bedste.
Læs hele testen

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Lyd & Billede
Scroll to Top