Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic Viera TX-55CX700/CXC725

Multitalent

Selv efter yderligere sammenligninger fortsætter Panasonics CX700-serie med at imponere testpanelet.

Skrevet af / 09/10/2015 - 05:00
Panasonic Viera TX-55CX700/CXC725
Audun Hage

Panasonic TX-55CX700ECXC725Vi, der kender Panasonic fra plasmadagene, har altid forbundet det japanske mærke med en vis standard, hvad angår byggekvalitet. Plasmaskærmene skulle være tunge og solide for at fungere ordentligt, og noget af denne soliditet præger stadig producentens LCD-skærme. Selv om de er blevet betydelig slankere, favoriserer de fortsat metal frem for plast.

Panasonic 55CX700 har et smagfuldt minimalistisk design med en mørkegrå ramme. Der er ingen sokkel, man kan dreje på, kun to simple metalfødder på ydersiderne. Det betyder, at tv-møblet skal være lige så bredt som tv’et. Vægmontering med VESA-standardbeslag er selvfølgelig også muligt.

 

Brugervenlighed og funktioner

Det nye menusystem virker meget hurtigere og mere intuitivt i brug end Panasonics gamle app-menu: Et tryk på Apps-knappen får de cirkelformede hurtigvalgs-ikoner op på skærmen, som alle repræsenterer genveje til forskellige typer indhold. Du kan selv tilpasse menulinjen efter, hvad du foretrækker at se. Den fremgangsmåde kan vi godt lide. Menuerne forsøger ikke at være mere fancy end højst nødvendigt og tager os hurtigt hen, hvor vi gerne vil.

I de mere tekniske indstillingsmenuer ser tingene meget ud som før. Ligeledes er fjernbetjeningen i høj grad den samme med sine store, tydelige knapper. Ud over den traditionelle remote har CX700 en ekstra fjernbetjening med touchpad, der forenkler navigationen i visse tilfælde.

Udvalget af apps er ikke ligefrem banebrydende. Det vigtigste er, at der med Netflix og understøttelse af video-codec’en HEVC nu er mulighed for at vise film og serier i ægte 4K-kvalitet. Panasonic CX700 er også forberedt til det kommende Ultra HD Blu-ray-format med kompatible HDMI-indgange.

 

Billedkvalitet

Panasonic-modellen har tidligere scoret højt i en separat test og hæver overliggeren for de andre kombattanter her. Feltet er stærkt, men 55CX700 klarer sig godt i forhold til de seje konkurrenter. For det første har skærmen rigtig god lysfordeling. Vores testeksemplar havde ingen synlige problemer med såkaldt clouding, hvor mørke billeder præges af lyse pletter og andre ujævnheder. Panasonic leverer tværtimod meget jævn og fin kontrast over hele skærmen.

Sortniveauet er også forbilledligt – ikke helt så kulsort som på OLED- eller plasmaskærme, men tæt på! Desuden kan skærmen kvittere med knaldstærk, blændende lysstyrke, når der er brug for det. Dermed er alt lagt til rette for, at man både kan nyde film og tv-serier om aftenen og se sport om dagen med meget lys i rummet. I praksis er det kun Samsung, der kan hamle op med Panasonic på kontrast i denne test.

Panasonic-TX-CX700-65-inch-Left

55CX700 har en meget neutral farvepalet, hvor alle nuancer kommer godt frem. De er heller ikke faldet for fristelsen til at overdrive skarpheden: Her er ingen tendenser til at øge konturskarpheden eller fremhæve detaljer alt for meget. Det resulterer i et billede, der er behageligt og afslappende at kigge på.

For at få glæde af billedkvaliteten må man sidde nogenlunde vinkelret foran skærmen. Man skal ikke bevæge sig længere end et par meter væk fra midterpositionen, før farverne bliver betydelig blegere og sortniveauet mere gråligt. Men det er et typisk LCD-fænomen, som Panasonic langtfra er alene om.

 

Lydkvalitet

Ud over flot billedkvalitet er tv’et udstyret med et klart godkendt lydsystem. Undermonterede højtalere plus en ekstra bas på bagsiden sørger for klar og fyldig tale, men sprænger ikke ligefrem lydmuren. Vi anbefaler som sædvanlig en separat soundbar eller et surround-system, hvis du vil have en lydkvalitet, der matcher billedet.

 

Konklusion

Panasonic 55CX700 fastholder sin position som et rigtig godt køb i denne klasse. Lad gå, at nogle af konkurrenterne har pegefjernbetjening, et mere fancy menusystem og flere smart-tjenester i arsenalet. Her er det velkendte Panasonic-dyder som billedkvalitet og simpel brugervenlighed, der er i fokus.

Den sidste tid er prisen også faldet betragteligt, hvilket gør 55CX700 – eller CXC725, som det også kaldes i visse butikker – til et velfortjent Bedste Køb!

Lyd & Billede mener

Godt sortniveau, jævn lysfordeling og naturtro farvegengivelse karakteriserer Panasonic-skærmen, der også er blevet hurtigere og mere brugervenlig end tidligere generationer. Smart-platformen fra Firefox fungerer fint – bare vær obs på, at udviklingen af nye apps til dette system typisk vil tage længere tid end til andre platforme.

Også i denne test:

Fire 55" 4K-tv’er

Sony Bravia KD-55X8505C

Paranoid Android

Sonys kombattant i mellemklassen leverer solid ydelse på billedfronten, men hæmmes af en lidt ufærdig brugerflade.

Den elegante skærm har fremragende billedprocessering og formår at få selv lavopløst indhold til at se rigtig godt ud. Her får du et billede med masser af detaljer og naturtro farver. Rekordlav forsinkelse er godt nyt for gamere.
Det er meningen, at den nye Android-brugerflade skal løfte smart-tv til nye højder, men foreløbig opleves den som temmelig trist, hvad brugervenlighed og udvalget af interessante tjenester angår.
Læs hele testen

LG 55UF860V

Svag kontrast

Det nye LG ser tilsyneladende meget prisbilligt ud med sine flotte specifikationer, men 55UF860V kikser lidt, hvad kontrasten angår.

LG-skærmen har rigtig god skarphed og bredere betragtningsvinkel end konkurrenterne. Komfortabel betjening med pegefjernbetjening trækker også op.
LG scorer kun middel på kontrast og sortniveau på grund af bagbelysningen, der lyser for store billedpartier op ad gangen.
Læs hele testen

Samsung UE55JS8505

Farvestrålende

Samsungs 8-serie har længe været populær for sin kombination af flot design, god brugervenlighed og høj ydelse. Årets model JS8505 har desuden rigtig lækker billedkvalitet!

Samsung leverer et knivskarpt billede fuld af detaljer, kontrast og farvenuancer. Brugervenligheden er der også taget godt hånd om med masser af computerkraft og et godt udvalg af smart-tjenester.
Sortniveauet slår ikke nogen rekorder, og betragtningsvinklen er begrænset. Ellers er der ikke meget at kritisere.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top