Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Panasonic Viera TX-55AX630E

Knivskarp allround-model

Panasonic har ry for velafbalanceret billedkvalitet på deres tv’er, og det nye 55AX630 skuffer ikke.

Skrevet af / 22/12/2014 - 00:01
Panasonic Viera TX-55AX630E
Audun Hage

Efter en lidt træg start er Panasonic endelig hoppet med på 4K-vognen, og i år tilbyder de hele tre modelserier med 4K-opløsning. Af dem er AX630-serien den billigste, men den skal ikke desto mindre videreføre Panasonics tradition for god, virkelighedstro billedkvalitet.

Og 55AX630 gør et godt indtryk, allerede da vi pakker det ud af kassen: Dette tv tager byggekvaliteten et trin op og har et mere gennemtænkt design end mange af konkurrenterne. En fin forkromet fod og tofarvet ramme med børstede sølvstriber i top og bund.

Brugervenlighed og funktioner
Panasonics tv kommer med to forskellige fjernbetjeninger. Den ene er meget traditionel med store, tydelige knapper; den anden mere kompakt med touchpad. Sidstnævnte er smart til navigering på websites og lignende, men vi foretrak at bruge den gammeldags mursten til det meste af betjeningen.

55AX630 har et veludviklet menusystem med startskærmen Home Screen, hvor man kan have sine yndlingsprogrammer let tilgængelige. Panasonic giver også fuld adgang til menuerne, når man er inde apps som Netflix. Desværre understøtter denne model ikke video-codec’en HEVC – og dermed ikke 4K-versionen af Netflix – som topmodellerne AX800 og AX900 gør. Dobbelt HDMI 2.0 indgang åbner dog mulighed for at koble en separat 4K-medieafspiller til.

Billedkvalitet
Vi startede med 4K-filmen TimeScapes og blev straks imponeret over de knivskarpe naturbilleder, der står glasklart på Panasonic-skærmen. Blu-ray opskaleres uden problemer, og selv vores SD-optagelser slipper overraskende helskindet fra det.

I begge tilfælde har Panasonic mindre støj og en mere jævn farvegengivelse end de fleste af konkurrenterne. Her er vi et trin over, hvad de lidt billigere skærme fra Grundig, Philips og Samsung kan præstere.

55AX630 har tydeligvis et godt billedpanel, som giver ensartet lysfordeling uden generende pletter på mørk baggrund. Billedprocesseringen er også rigtig god med glatte, flydende bevægelser, der virker meget naturlige uden anmassende “sæbeopera-effekt” på spillefilm. Selv de krævende 4K-billeder håndteres uden problemer.

Traditionen tro kommer Panasonic-tv’et også med gode billedindstillinger fra fabrikken. Filmindstillingen giver meget præcise og neutrale farver, men også standard og dynamisk indstilling ser meget fint ud uden overdrevne farver. Det betyder, at man burde kunne finde en indstilling, der passer til belysningen i rummet og det, man gerne vil se.

55AX630 har også lidt mattere glas foran panelet, som derfor ikke giver så mange generende refleksioner.

Lydkvalitet
Panasonic har ikke nogen udpræget kraftig lydgengivelse, men har lidt mere fylde og varme i mellemtonen end de billigste fjernsyn og giver derfor lidt bedre taleforståelse.

Konklusion
Panasonic TX-55AX630 er afgjort et af testens bedste tv’er og kommer tæt på LG 55UB850. Sidstnævnte kan takket være sin lokale dæmpning af baglyset tilbyde lidt mere kontrast, dynamik og dybde i billedet. Den koreanske konkurrent understøtter også Netflix i 4K-opløsning, hvilket Panasonic ikke gør. Men takket være generelt høj ydelse og allround-kvaliteter er 55AX630 alligevel en anbefaling værd.

 

Lyd & Billede mener

Rigtig god billedprocessering med glidende bevægelser, knivskarp 4K og god opskalering af lavopløste kilder gør 55AX630E til et godt allround-tv. Tv’et mangler understøttelse af HEVC, hvilket udelukker Netflix i 4K-opløsning.

Også i denne test:

6 tv’er med 4K-opløsning

Samsung UE55HU6905

4K til lavpris

Et af markedets billigste 4K-tv’er kommer fra en velkendt producent: Samsungs 55HU6905 er en fin indgangsbillet til 4K, men ikke nødvendigvis den bedste …

God skarphed på 4K-materiale, et væld af smart-funktioner med bl.a. Netflix i 4K-version samt god brugervenlighed kendetegner Samsung-skærmen.
Dårlig opskalering af lavopløste kilder, en del synlig billedkomprimering og et tamt sortniveau gør, at billedkvaliteten ender på middel.
Læs hele testen

Grundig Vision 9 55 VLX 9470 BP

Skarp udfordrer

Grundig er et navn, der lyder bekendt i manges ører, og nu er de tilbage med en overkommelig 55 tommers model, der skal udfordre de mere etablerede 4K-producenter.

Flot design, god brugervenlighed og ikke mindst testens bedste lydkvalitet er blandt lyspunkterne på Vision 9.
Med lavere kontrastomfang og sortniveau når billedkvaliteten ikke op på siden af de bedste i testen.
Læs hele testen

LG 55UB850V

Suveræn billedkvalitet

Sydkoreanske LG hviler ikke på laurbærrene, men giver virkelig meget for pengene med deres billige 4K-model.

55UB850V byder på knivskarp, kontrastrig billedkvalitet kombineret med nem betjening og et væld af smart-funktioner.
Lydkvaliteten er ikke mere end gennemsnitlig, og vi synes godt, LG kunne have valgt noget mere mat glas foran skærmen.
Læs hele testen

Thomson 55UZ8766

Lækre linjer

Kinesiske Thomson vil også være med i 4K-kapløbet og tilbyder en rendyrket 55 tommers model med flot design.

Lækkert design med en slank ramme, som får billedet til at svæve. Fin billedkvalitet fra 4K-kilder. Godt billedpanel med jævn lysfordeling.
Opskaleringen fra Blu-ray og SD-kilder kunne have været bedre, og farvegengivelsen er ikke så nuanceret som hos de bedste konkurrenter.
Læs hele testen

Philips 58PUS6809 12

Mere billede for pengene

Philips’ billigste 4K-model byder på 3 tommer større skærm end konkurrenterne, men alligevel er prisen forbløffende lav.

Stort, knivskarpt billede gør det til et prisbilligt 4K-tv i hjemmebiografen.
Billedprocesseringen er mere på det jævne med efterslæb, ujævne bevægelser og dårlig opskalering af lavopløste kilder.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Stor test af billige 55-tommer TV'er

OLED-TV på udsalg

Hisense ULED: En OLED-killer?

Lækker og balanceret billedkvalitet

Fremragende gaming-TV

De bedste TV'er på budget

Vi tester TCL's største og billigste TV

De bedste storskærme til serier, sport og spil

De bedste OLED-TV'er

Større tv på et budget

Farvestrålende entertainment-TV

Luksuriøst OLED-TV fra Loewe

Lyd & Billede
Scroll to Top