Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: TrekStor SurfTab Xintron i 7.0

Første økonomitablet med Android Lollipop

Takket være et samarbejde med Intel er tyske TrekStor først ude med en lavpristablet, der kører Android 5.0.

Skrevet af / 22/12/2014 - 13:28
TrekStor SurfTab Xintron i 7.0
John Alex Hvidlykke

Når der komme en ny udgave af Android-styresystemet, starter et kapløp om at få mobiler og tablets på markedet, som kører det nye system. Først på pladsen er Googles Nexus-referenceenheder – som for eksempel Google Nexus 9, men herefter er der frit spil. Både når det gælder nye enheder og opdateringer af tidligere modeller.

Tyske TrekStor er kommet godt fra start med Xintron i 7.0-tabletten, som er den første enhed med Android 5.0 Lollipop efter  de kostbare Nexus-modeller. Som i’et i modelnavnet antyder, er hardwaren indeni fra Intel, og det er gennem dette samarbejde, at der er lykkedes at få tabletten ud stort set samtidig med selve styresystemet. Den Xintron i 7.0, som vi har testet, blev leveret med Android 4.4 installeret, og opdateret automatisk nogle få dage senere.

Processoren er en quad-core 1,8 GHz Intel Atom (Z37335G) med 1 gigabyte ram og 8 gigabyte lagerplads. Lagerpladsen kan udvides med microSD-kort, men dog kun når det gælder billeder og programdata. Apps kan kun installeres i tablettens eget lager.

Næsten dobbelt så hurtig som forgængeren
Tabletgenerationerne skifter lynhurtigt. Vi testede sidste sommer en Xintron-tablet, som brugte en dual-core Intel-CPU. Den nye model er opgraderet til quad-core, og det sætter sine tydelige spor på ydelsen. Med en GeekBench-score på 2074 (og 699 for single-core) er ydelsen næsten dobbelt så høj som forgængeren, og direkte sammenlignelig med Acer Iconia W4-820 og Dell Venue Pro, som vi testede i september. Nu er vi bare kommet helt ned i økonomiklassen. I den grafiktunge Antutu 4-benchmark klarer Xintron i 7.0 en score på 29.270. Det er igen bedre end sædvanligt for prisklassen, og rigeligt til de fleste spil.

surftab_xintron_i_01
Tabletten er både slank og hurtig. Bagkameraet er på 5 MP, hvilket er OK – men heller ikke mere.

Skærmopløsningen er på 1.280 x 820 pixel, hvilket ikke ligefrem er “retina”-opløsning, men udmærket på en syvtommers-skærm. Og skærmen er i øvrigt lækker og lysstærk med pænt naturlige farver, som kun hælder en anelse mod det kølige. Den ekstra processorkraft gør det til en fornøjelse at surfe på tabletten, også på tunge hjemmesider og Facebook, som plejer at kunne tage pippet fra langsommere økonomitablets.

Kameraerne på henholdsvis 5 MP (bag) og 1,2 MP (front) er i “god-nok-klassen”. Det er rart at have et kamera ved hånden, mens man bruger sin tablet, men fotos er ikke grunden til at købe denne tablet.

Garanteret opdatering i to år
TrekStor lover, at det ikke kun er ved købet, at man er up-to-date med styresystemet. De garanterer, at tabletten vil modtage alle Android-updates i 24 måneder efter lanceringen. Så køberne skulle være garanteret at kunne køre Android M (6.0), når den efter forventningen lanceres en gang i løbet af 2016. Og selvfølgelig alle mindre opdateringer i mellemtiden.

Konklusion
SurfTab Xintron i 7.0 er et spændende bekendtskab. Ikke blot får man en ydelse, der kan konkurrere med dyrere mærkevarer. Der er også tale om den første Lollipop-tablet, der ikke kommer fra Google selv. Tabletten er både slank og lommevenlig. Al den kraft på så kompakt plads betyder dog, at den ikke kører så langt på en opladning som tidligere – og halv så hurtige – modeller. Det kan dog ikke ødelægge indtrykket af en særdeles vellykket tablet til en meget rimelig pris.

Home mener

Slank og lynhurtig lommetablet med den nyeste Android-version og to års garanti for automatiske opdateringer. RAM og lagerplads er lidt skrabet, og batteritiden er kort.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Supermobil på budget

Godt kommet igen, OnePlus!

Lille men kraftfuld

AI begyndelse er svær

Ikke helt overbevisende

Oneplus konkurrerer med sig selv

Gaming-mobilen er et speedmonster

Er det virkelig en ny model?

OnePlus 12 går skridtet videre

Smart-uret til mænd (og andre med store håndled)

Lige så stærk som sin storebror

Xiaomi har lyttet til kritikken

Scroll to Top