Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Tivoli Audio Radio Silenz

Lever ikke op til navnet

Tivoli Audio er kendt for deres fremragende radioer, og til dato har ingen lavet en bedre bordradio til 1.500 kroner end Model One. Derfor er de første hovedtelefoner derfra et spændende projekt.

Skrevet af / 30/05/2013 - 04:12
Tivoli Audio Radio Silenz
Lasse Svendsen

Radio Silenz kaldes de. Øreklokkerne er naturligvis af træ, og man kan vælge imellem valnød, kirsebær og sort ask. Med en vægt på godt under 100 gram er de meget komfortable at have på.

Radio Silenz er beregnet til folk på farten, og de kompakte hovedtelefoner kan ikke alene foldes sammen og puttes ned i jakkelommen, de er også udstyret med aktiv støjdæmpning. Små mikrofoner opfanger støjen, der reverseres i forhold til musiksignalet og udligner så meget som 85 procent af lyden fra ydersiden af hovedtelefonerne. Ifølge Tivoli Audio.

Da øreklokkerne er så små, at de ligger uden på øret, er der ikke plads til batterier indvendig. De sidder i en lille boks på ledningen. Som også huser strømafbryder, volumenkontrol og en lytteknap, man kan trykke ind for at dæmpe musikken.

Hovedtelefonerne ser pragtfulde ud. Kvaliteten er god, og de små øreklokkers udførelse er gennemgående tiltalende at se på.

Desværre er lydkvaliteten ikke i samme klasse. Lydbilledet er mørkt, med det resultat at mellemtonen lyder indelukket, og detaljer kommer ikke særlig godt frem i lydbilledet. Emmylou Harris’ vokal i duet med Rodney Crowell lyder krystalklar med andre hovedtelefoner, men her er klangnuancerne så dæmpede, at man må anstrenge sig for at opfatte dem. Bassen har god vægt, og det er faktisk fuldt ud muligt at få de små klokker til at danse på ørerne af glæde, men det er det eneste lyspunkt i det, jeg opfatter som et ubalanceret og unuanceret lydbillede.

De fungerer godt til pop og rock, hiphop, rap og rytmisk musik med basfokus, men falder brutalt igennem på vokaler, strygere – kort sagt det meste, der kan stille krav til lydkvalitet, ikke bare kvantitet.

Sådan set er Radio Silenz en skuffelse, særligt i betragtning af den udelt positive erfaring, vi har haft med radioerne fra Tivoli Audio. Køb hellere Sennheiser PXC 250 II, hvis gode, kompakte hovedtelefoner med støjdæmpning står på ønskesedlen. De ser måske ikke lige så flotte ud, men lydkvaliteten er i en helt anden klasse.

Lyd & Billede mener

Relativt fyldig bas God støjdæmpning God bærekomfort Ubalanceret lydbillede Blottet for klang-egenskaber

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Sommermusik lige i øret

Scroll to Top